28. maj 2020
Vestegnens Politi har haft en række hotspots under tæt opsyn.
Vestegnens Politi har haft en række hotspots under tæt opsyn.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre corona-hotspots ophæves på Vestegnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre corona-hotspots ophæves på Vestegnen
Vestegnen - 14. maj 2020 kl. 14:10
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fra midnat ophæver Vestegnens Politi havnene i Brøndby, Hvidovre og Vallensbæk som særlige hotspot-områder.

Den 24. april udpegede Vestegnens Politi en række hotspot-områder, hvor politiet siden har patruljeret ekstra for at være på forkant med forsamlinger og risiko for spredning af coronavirus.

Det drejede sig om områder, hvor politiet forudså, at mange kunne tage hen, hvis vejret var godt. Blandt disse områder var havnene i Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj, og ugen efter - den 30. april - blev også parkeringspladsen ved Brøndby Stadion udpeget som hotspot.

Ved etableringen opfordrede politiet alle til at tænke nøje over, hvor man tog hen, holde afstand og undgå, at mange små grupper pludselig blev til en større forsamling:

- Vi har holdt hotspot-områderne under tæt opsyn, og det ser ud til, at budskabet er forstået, og det vil jeg gerne takke borgerne på Vestegnen for - de har udvist omtanke og samfundssind, siger politidirektør Kim Christiansen.

Vestegnens Politi beslutter nu i første omgang at ophæve det særlige fokus på havnene i Brøndby, Hvidovre og Vallensbæk fra midnat til fredag den 15. maj.

Politiet fortsætter med at holde Vallensbæk Havn og parkeringspladsen ved Brøndby Stadion under opsyn indtil videre.

Vestegnens Politi har et forhøjet coronaberedskab døgnet rundt, følger udviklingen tæt og overvejer løbende sin indsats:

- Vi er derfor parate til hurtigt at genindføre eller udpege nye hotspots, hvis vi begynder at se forsamlinger eller uhensigtsmæssig adfærd visse steder - og vi er klar med bøder, hvis nogen bryder de regler, der er med til at bremse smitten i vores samfund, siger politidirektør Kim Christiansen.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?