13. august 2020
72-årige Tove Kjær-Hansen fra Albertslund spilder svindlernes tid, så de ikke kan stjæle fra andre.
72-årige Tove Kjær-Hansen fra Albertslund spilder svindlernes tid, så de ikke kan stjæle fra andre.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tove fra Albertslund har startet folkebevægelse mod fup-opkald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tove fra Albertslund har startet folkebevægelse mod fup-opkald
Opdateret 26. januar 2015 kl. 21:22
Vestegnen - 26. januar 2015 kl. 14:23
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter Tove Kjær-Hansen på sn.dk/vestegnen fortalte om, hvordan hun bekæmper svindlere i telefonen, har hun fået landsdækkende opbakning.

»Hvor er du sej Tove, du har min store respekt, synes det er så utrolig fedt gjort af dig.«

»Sådan skal det gøres: Vi på Vestegnen snyder bare svindlerne! 10 point til Tove.«

»Respekt! Bliver jeg ringet op af tilsvarende på et tidspunkt med god tid, tager jeg absolut opfordringen op, og prøver gerne at slå rekorden.«

Det er nogle få af de rigtig mange kommentarer til artiklen på www.sn.dk/vestegnen om den 72-årige pensionist, Tove Kjær-Hansen fra Albertslund, som har fundet sin egen metode til at snyde de svindlere, som ringer op og hævder at de er fra fx Microsoft og prøver at lokke folk til at give sig fjernadgang til deres computer. Flere fra Vestegnen er allerede blevet fuppet til at lade svindlerne komme ind i deres computer og stjæle forskellige oplysninger.

Tove fra Albertslund har udviklet og forfinet en stribe »tricks«, så hun kan holde kontakten med svindlerne i telefonen - uden på noget tidspunkt at have sin computer tændt!

Hun bruger metoden ud fra en betragtning om, at så længe svindlerne taler med hende, så kan de ikke stjæle fra andre. Så i virkeligheden er der tale om et stykke frivilligt arbejde til gavn for svindlernes potentielle ofre.

arrow Læs også: Slip af med fup-opkald - og få et godt grin
Tager opmærksomheden med ro

Da Regionalavisen Vestegnen igen har kontakt til Tove, har hun slået sin egen rekord. Den lyder nu på én time og 16 minutter!

Siden Tove Kjær-Hansen skrev om sine metode på www.sn.dk/vestegnen er historien blevet landsdækkende. Tove fra Albertslund har været med i flere tv-udsendelser og radioprogrammer.

»Der har været en enorm interesse. Jeg havde slet ikke forestillet mig denne respons,« siger Tove. Hun tager dog al virakken med ophøjet ro.

»Hvis det kan gøre, at mange vil benytte sig af min metode - at det bliver en folkebevægelse - så kan det jo ende med, at svindlerne helt opgiver at ringe til danske numre. Så jeg synes det kunne være sjovt, hvis en hel masse følger trop,« siger Tove.

Tove: Synd for telefonsælgere

Til gengæld er hun ikke begejstret for, at nogle fortæller, at de vil bruge samme metode over for de telefonsælgere, som ringer og vil sælge avisabonnementer, tv-pakker eller forsikringer.

»Det synes jeg er synd. Det er ofte unge studerende, der har det som fritidsjob, og de gør jo intet som helst ulovligt. Det kan være irriterende at blive ringet op af telefonsælgere, men det er jo slet ikke det samme som de udenlandske svindlere, der forsøger at stjæle fra folk,« påpeger Tove Kjær-Hansen.

At Tove Kjær-Hansens metode sagtens kan gå hen og blive en folkebevægelse, er der ikke så meget tvivl om. Hendes metode med at spilde svindlernes tid er i hvert fald blevet spredt til hele landet, og opbakningen er rigtig stor. Kun meget, meget få har ytret sig negativt.

»Supersjovt fundet på. Nu glæder jeg mig bare til der er nogen der ringer!« lyder det i en af kommentarerne til artiklen på www.sn.dk/vestegnen

»Godt fif, vil benytte mig af det næste gang.«

»Sådan! Respekt!«

Omkring et hundrede har kommenteret artiklen på www.sn.dk/vestegnen og mange tusinde har læst den siden den blev lagt på nettet - og Tove fra Albertslund blev kendt langt ud over Vestegnens grænser.

arrow Politiet advarer mod fupopkald
13. januar 2015 kl. 16:46 Opdateret: kl. 12:12
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?