17. november 2018
I forestillingen »Kan du høre mig?« på Ishøj Teater, får børnene i bogstaveligste forstand ordet. Foto: Ishøj Teater
I forestillingen »Kan du høre mig?« på Ishøj Teater, får børnene i bogstaveligste forstand ordet. Foto: Ishøj Teater
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Teater: Få indblik i børns hemmelige liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teater: Få indblik i børns hemmelige liv
Vestegnen - 13. april 2017 kl. 08:13
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis man er nysgerrig efter at vide, hvordan børn egentlig opfatter verden, så er der grund til at tjekke Ishøj Teaters nye humoristiske forestilling »Kan du høre mig?« som iscenesætter en håndfuld Ishøj-børns personlige fortællinger.

I forestillingen møder publikum blandt andre Zara som elsker at få folk til at grine, Mehmet som gerne vil på hold med Ronaldo, Josef som ved alt om krokodiller - og andre små mennesker fra en befolkningsgruppe, som sjældent får taletid i den offentlige debat.

»Kan du høre mig?« får premiere på Ishøj Teater tirsdag den 18. april.

Giver ordet til børnene

Hvordan føles det at være barn i Danmark i dag? Hvad optager børnene, hvordan oplever de hverdagen? Hvad gør børnene bange, og hvornår er de allergladest?

Ja, man kunne jo spørge dem selv!

Forestillingen »Kan du høre mig?« giver bogstaveligt talt ordet til børnene, idet manuskriptet er baseret på interviews med flere end 30 børn fra 2. og 3. klasser i Ishøjs folkeskoler.

Dramatikerne Maria Carmen Lindegaard og Laura Madsen arrangerede over en længere periode en serie dramaworkshops, som satte gang i børnenes fortælletrang, og syv af børnenes historier udgør næsten ordret selve forestillingen.

»Den bedste måde at lære noget om børns tanker og følelser, er simpelthen ved at lytte til de historier, som de fortæller,« siger de to dramatikere.

»Og for at bevare autenticiteten har vi næsten ikke redigeret i børnenes udsagn i dramatiseringen. Vi har endda bevaret deres tonefald, pauser og særlige fortællestil.«

Publikum møder blandt andre den legesyge Zara, som elsker at få folk til at grine. De møder den underfundige Josef, som ved alt om krokodiller. Og poetiske Mehmet som drømmer om at spille professionel fodbold sammen med Ronaldo. Iscenesættelsen bærer præg af dramatikernes kærlighed til de børn, som portrætteres.

»Alle børnene i forestillingen griber fat i livet, sådan som det nu engang er - akkurat som de børn vi interviewede. Børnene fortalte deres historier uden det filter eller den selvbevidsthed, som præger voksentilværelsen, og forestillingen giver derfor et unikt indblik i børns virkelighed,« siger instruktør Laura Madsen.

Spilles af voksne

De syv meget forskellige børn i 7-8 års alderen i »Kan du høre mig?« spilles af to voksne skuespillere, nemlig 34-årige Stina Mølgaard og 40-årige Ernesto Piga Carbone, som begge har store ambitioner om at give publikum en troværdig, respektfuld og sjov fortolkning af rollerne.

»Det gælder om at finde en ægte naivitet inde i sig selv - og ramme naiviteten rent. Det må ikke blive en overfladisk barnlighed,« fortæller Stina Mølgaard.

Nogle af de interviewede skolebørn var uvante med, at voksne personer talte interesseret med dem.

»Mange børn fortalte nogle vilde historier, og jeg tror faktisk vi har lært meget om børnene, som ikke engang deres lærere og pædagoger kender til. Tænk hvis deres klasselærere havde tid til at tale med dem i bare tredive minutter!« siger Laura Madsen,

»Forestillingen er primært henvendt til jævnaldrende børn, som forhåbentlig kan spejle sig i fortællingerne, fordi de er fortalt af andre børn. Men vi håber også, at de voksne kommer og ser forestillingen - og lærer noget om børnenes hemmelige liv« slutter Laura Madsen.

Forestillingen er støttet af Statens Kunstfond, Danske Dramatikere og A.P. Møller Fonden.

Målgruppen for »Kan du høre mig?« er børn i aldersgruppe 6-12 år. Forestillingen spiller på Ishøj Teater fra den 18.-22. april og igen fra 2.-11. maj.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk