6. august 2020
En bilist blev med politiets laserudstyr målt til at køre 239 kilometer i timen på Køge Bugt Motorvejen. Det koster ham nu kørekortet og en større bøde.
En bilist blev med politiets laserudstyr målt til at køre 239 kilometer i timen på Køge Bugt Motorvejen. Det koster ham nu kørekortet og en større bøde.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Taget med 239 km/t: Nu ryger kørekortet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Taget med 239 km/t: Nu ryger kørekortet
Opdateret 31. marts 2020 kl. 08:46
Vestegnen - 31. marts 2020 kl. 07:17
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En ubetinget frakendelse af kørekortet og en bøde på 13.000 kroner.

arrow Læs også: Ekstrem hastighed på motorvej: Kørekortet ryger

Det var konsekvensen for en mandlig bilist, som færdselspolitiet på Vestegnen mandag eftermiddag målte til 239 kilometer i timen på Køge Bugt Motorvejen, hvor højeste hastighed er 110 kilometer i timen.

Den ubetingede frakendelse af kørekortet kommer, fordi manden kørte mere end det dobbelte for stærkt i forhold til fartgrænsen.

Bilen kørte forbi en af politiets manuelle lasermålere, og efter den høje hastighed var registreret, kørte politiet efter manden, som det på grund af den høje fart tog flere kilometer at indhente og vinke ind til siden.

En anden bilist blev målt til at køre 191 kilometer i timen. Denne person står til en bøde på 8.500 kroner og en betinget frakendelse af kørekortet.

Færdselspolitiet på Vestegnen målte hastigheder på Køge Bugt Motorvejen i cirka tre timer, oplyser Claus Stoltenberg, leder af færdselsafdelingen hos Vestegnens Politi. Foruden de to fartmæssige "højdespringere", så blev fire bilister målt til klip i kørekortet, og ni bilister til en bøde. Desuden blev et par bilister afsløret i at køre uden førerret.

- Langt de fleste bilister kørte dog pænt, er meldingen fra Claus Stoltenberg.

Han understreger også, at færdselspolitiet - coronatider til trods - er aktiv på vejene.

- Selvom vi også har andre opgaver, tænker vi selvfølgelig stadigvæk på trafiksikkerheden, siger Claus Stoltenberg.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?