19. september 2019
Årets Byhave for Børn den 14. september byder blandt andet på unge stjerneskud som Tobias TKB.
Årets Byhave for Børn den 14. september byder blandt andet på unge stjerneskud som Tobias TKB.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tag familien med til byhave for børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tag familien med til byhave for børn
Vestegnen - 25. august 2019 kl. 15:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tag familien med til en hyggelig dag, når Kulturium inviterer til Byhave for Børn i Ishøj Byhave den 14. september kl. 11-14 i forbindelse med Vestegnens Kulturuge 2019. Arrangementet er gratis, og der er masser af aktiviteter på programmet for både de mindre børn og teenageren.

Dagen starter kl. 11 med, at Dissing og Las fremfører deres musikalske fortolkninger af historierne fra Jakob Martin Strids mesterværk »Min Mormors Gebis«, og børnene har hele dagen mulighed for at farvelægge en tegning fra bogen. Kl. 12 opfører teatergruppen Dansk Rakkerpak forestillingen »Lus i Skindpelsen« - en forestilling med opbyggelig morale og happy end, der er underholdende for både store og små.

Kl. 13 er der koncert med de unge stjerner Tobias TKB og Oscar Rosenstrøm, som nok især de unge kender fra Talent, TiK TOK og Instagram. Efter koncerten bliver der mulighed for at få taget selfies med ungdomsstjernerne.

Kl. 13.30 inviterer Ishøj Kulturskoles danseelever alle til at få rørt dansemusklerne sammen med danselærer Merete. Ishøj Naturcenter stiller op med følekasser, hvor du kan føle dig gennem Ishøjs natur med elementer af hhv. skov, strand, eng og byrum.

Ansigtsmaling hører sig jo til en god børnefest, og børnene har til arrangementet også mulighed for at blive malet flot i ansigtet.

Man kan ikke købe mad på pladsen, men er mere end velkommen til at tage sin egen mad med og lave en hyggelige picnic i byhaven. Hvis vejret mod forventning bliver dårligt, rykkes arrangementet indenfor i varme og tørvejr i Kulturium Musikteater.

Arrangementet er gratis, og der er mulighed for at købe slik, popcorn, frugt og drikkevarer.