19. april 2019
Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Storbrand på lukket skole: Politiet var allerede på stedet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Storbrand på lukket skole: Politiet var allerede på stedet
Vestegnen - 25. marts 2019 kl. 04:06
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I forbindelse med storbranden søndag eftermiddag på den lukkede Tjørnelyskolen i Greve, oplyser politiet nu, at man allerede var på stedet, da branden brød ud kl. 16.34.

arrow Læs også: Ingen asbest i aske fra skolebrand

Midt- og Vestsjællands Politi rykkede kl. 15.55 ud til den nedlagte Tjørnelyskolen på Lillevangsvej 48 i Greve, idet politiet havde modtaget en anmeldelse om, at flere unge mennesker knuste ruder på skolen.

Ved skolen traf politiet syv teenagere, som ifølge vidner kunne mistænkes for enten at have knust ruder eller været meddelagtige heri.

Politiet tilbageholdt derfor teenagerne, mens anmeldelsen om rudeknusning og hærværk blev undersøgt nærmere.

Politiet er i forvejen, på baggrund af anmeldelser før i dag fra omkringboende, bekendt med, at unge mennesker ofte søger hen mod skolen, der bruges som ”hyggested” og til færden i de nedlagte lokaliteter.

Under politiets ophold på stedet og efter tilbageholdelse af teenagerne, udbrød der pludselig brand i skolens bygninger, så politiet tilkaldte brandvæsnet til slukning af branden.

Politiet undersøger stadig de tilbageholdte teenageres rolle i anledning af, at politiet traf dem i området kort efter anmeldelsen om rudeknusning.

Branden udviklede sig kraftigt og udvikler stadig kraftig, sort røg, så politiet anbefaler, at beboere i området mellem Køge Bugt Motorvejen, Hundige Centervej, Godsvej og Hundigegårdsvej forbliver indendørs samt lukker døre og vinduer.

Vejene i området omkring den brændende skole er blevet afspærret af flere politipatruljer, så brandvæsnet ugeneret kan foretage slukning af den omfattende brand i skolens bygninger.

Trafikanter og tilskuere til branden opfordres til at holde sig væk fra området og til i øvrigt at følge politiets anvisninger.Kl. cirka 18.30 har politiet afsluttet evakuering af flere rækkehuse på Tjørnelyparken syd for den brændende skole på grund af den kraftige røgudvikling.

Brandslukningen forventes at tage flere timer endnu og måske helt til i morgen tidlig, hvorefter brandvæsnet skal foretage efterslukning i de brændte bygninger.

Politiets brandefterforskere kan måske i løbet af mandagen indledningsvist undersøge brandstedet i forsøget på at finde årsagen til brandens opståen.

Samtidig vil Midt- og Vestsjællands Politi vurdere, om der skal rekvireres brandsagkyndig assistance fra National Kriminalteknisk Center og Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut for at finde frem til brandårsagen samt sikring af eventuelle tekniske spor.

Ingen personer er kommet til skade som følge af branden på skolen.

Store beredskabsstyrker er og har været indsat i slukningsarbejdet. Østsjællands Beredskab i Greve, Taastrup og Roskilde har deltaget, og desuden har der været tilkaldt assistance fra blandt andet Ballerup og Lyngby.

Vandtankbiler er kørt i pendulfart mellem brandstedet og det nærliggende Greve Idræts Center.

arrow Rør ikke ved asken fra skolebrand
26. marts 2019 kl. 16:57 Opdateret: kl. 16:57
arrow Indsatsleder havde advaret om risiko ved skolebrand
25. marts 2019 kl. 12:17 Opdateret: kl. 12:17
arrow Årsag til storbrand helt uafklaret - teenagere løsladt
25. marts 2019 kl. 08:05 Opdateret: kl. 08:05