8. december 2019
Brand-Ishoj.dk/Michael Rosengaard
gallery icon

Se billedserie

Foto: Brand-Ishoj.dk/Michael Rosengaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor udrykning til brand i lejlighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor udrykning til brand i lejlighed
Vestegnen - 03. august 2019 kl. 17:03
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der opstod lørdag eftermiddag brand i en 3. sals lejlighed i Gersagerparken i Greve Nord, og en større udrykning blev sendt til stedet.

Der var ingen hjemme i lejligheden, og ingen personer kom noget til. De øvrige beboere i opgangen havde selv reddet sig ud, så det var ikke nødvendigt at evakuere beboere, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Det var en nabo, der slog alarm, da der kom flammer og en del røg fra lejligheden.

Brandmeldingen kom ind klokken 15.06, og foruden Midt- og Vestsjællands Politi rykkede Østsjællands Beredskab massivt ud fra stationerne i Greve og Taastrup, ligesom der også var ambulance på stedet.

Hvad der var årsag til branden vides ikke på nuværende tidspunkt. Politiet vil foretage en brandundersøgelse med henblik på at opklare brandårsagen.

Det formodes dog, at branden er opstået ved et askebæger, og politiet skal nu undersøge, om nogen kan drages til ansvar for branden.

Der skete en del skader på lejligheden.