14. juli 2020
Orion står højt på himlen i januar. Foto: Stellarium
gallery icon

Se billedserie

Orion står højt på himlen i januar. Foto: Stellarium
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stjernerne over Vestegnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stjernerne over Vestegnen
Vestegnen - 29. december 2018 kl. 15:21
Af Klaus Mynzberg, Vikingelandsbyen i Albertslund
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Januar er en af årets mørkeste måneder. Også selvom vi har passeret årets korteste dag, og lyset er på vej tilbage. I denne mørke vintertid er det helt optimalt at kigge på stjernehimlen, hvis det vel og mærke er helt eller delvist skyfrit.

arrow Læs også: Find maden i Vestegnens natur

I takt med at året går, ændrer stjernebilledet sig også. Mennesket har altid kigget på stjerner, og undret sig over hvad de var lavet af, og om de betød noget. Var det mon himlens øjne eller guder?

I januar kan man bl.a. nyde synet af »Tyren«, »Tvillingerne« og »Orion«.

Orion

Orion står højt på himlen hele januar. Han er let at genkende hvis du retter blikket mod syd og kigger efter de tre klare stjerner i hans bælte, der danner en skrå linje. Navnet Orion stammer fra et græsk sagn, og historien om ham lyder således:

»Orion var en stor, stærk og modig jæger der rejste rundt i verden sammen med sine to hunde og oplevede en masse eventyr. En dag kom han til et slot hvor der boede en konge med sine syv prinsesser. Orion ville giftes med dem alle sammen, men kongen tillod ikke at de blev gift med en fattig jæger. Orion blev jaget bort, men den yngste datter fulgte efter ham. Selvom de gemte sig dybt inde i skoven fandt kongens soldater dem snart, og tog dem med hjem til slottet. Orion fik stukket sine øjne ud af soldaterne, og sendt tilbage til skoven. Prinsessen græd, men kongen ville ikke bøje sig.

Den blinde Orion famlede rundt i skoven, og en dag kom han til en lille landsby med en smedje. Herinde stod Hefaistos, smedenes gud og bankede på det glohede jern.

Hefaistos fik ondt af Orion. Han sagde til ham, at han skulle drage ud til havet og stille sig og kigge ud over vandet, når solen stod op. Så ville han få sit syn igen.

Hefaistos bad en dreng hjælpe Orion med at finde vej til havet. De fandt vej til havet og Orion fik sit syn igen.

Nu begyndte Orion at drømme om de syv prinsesser igen. Han skulle nok få overtalt kongen til at han kunne gifte sig med dem alle syv.

Hjemme på slottet stod kongen en dag og kiggede ud af vinduet. Her fik han øje på Orion der kom vandrende med sine hunde. Kongen blev rasende og råbte nogle trylleord.

Prinsesserne blev glade for at se Orion, men pludseligt skete der noget underligt. Netop som Orion nåede porten til slottet, blev prinsesserne forvandlet til hvide duer. De fløj op mod himlen, og Orion kigger stadig efter dem. Du kan se dem på himlen, og i dag kalder vi dem Syvstjernen. De er en del af stjernebilledet Tyren.«

Der er meget at se i stjernebilledet Orion. På hans højre skulder finder vi Betelgeuse. Betelgeuse er en rød superkæmpe og er ca. 400 gange større end Solen.

Ved Orions venstre ben er der en anden kæmpe stjerne - Rigel. Det er en blåhvid superkæmpe. Farven viser at den meget varm, ca. 12.000 grader.

Orions sværd hænger i hans bælte. En af disse stjerner er slet ikke en stjerne, men en stjernetåge, hvor nye stjerner fødes. Tågen er ca. 18 lysår i diameter.

Tvillingerne

Stjernebilledet Tvillingerne sidder lige lidt til venstre over Orion. Start med at finde Betelgeuse og kig skråt op til venstre. Så finder du Castor og Pollux som er de to øverste klare stjerner i Tvillingerne.

Historien om disse to stjerner kommer også fra et græsk sagn. Castor og Pollux blev født i et svaneæg. Det gik således til:

»Grækernes største gud, Zeus, var meget glad for jordiske piger. Selvom han var gift med gudinden Hera, havde han mange seancer med andre smukke unge piger. Hera blev meget jaloux, og hver gang lovede Zeus, at han aldrig ville gøre det igen. Men det glemte han desværre ofte.

En dag blev han forelsket i kongedatteren Leda. Hun ville dog ikke have noget med ham at gøre. Men Zeus gav ikke op. Han forvandlede sig til en svane, og fløj ind gennem hendes vindue. Leda elskede svaner, og Svane-Zeus sov hos hende en nat. Efter besøget fødte Leda et svaneæg med to tvillingedrenge. Hun døbte dem Castor og Pollux. De holdt altid sammen, og de lignede hinanden. Forskellen var dog, at Castor var et almindeligt menneske, og Pollux en udødelig gud.

Det betød at Pollux ville være helt alene når Castor døde. Så ville han savne sin bror. Det ville være forfærdeligt. Drengene klagede deres nød til guderne, og de forbarmede sig over dem. De skaffede tvillingerne en plads på himlen, så de altid kunne være sammen.«

Stjernebilledet Tvillingerne er langt væk fra jorden. Castor befinder sig ca. 45 lysår væk fra jorden, og Pollux er ca. 36 lysår væk.

Stjerneaftener

På Kroppedal Museum findes en astronomi afdeling. Her kan man lære mere om stjernerne og himlen.

Om vinteren er museet åbent nogle aftener, hvor man kan opleve en astronom fortælle om stjerner og få lov til at kigge på stjerner i museets store stjernekikkert. Det kræver dog at vejret er nogenlunde skyfrit. Læs mere på www.kroppedal.dk

arrow Grønne kaffepletter på Vestegnen
04. august 2019 kl. 07:19 Opdateret: kl. 15:54
arrow Nyd naturen på Vestegnen - også hvepsene
07. juli 2019 kl. 07:03 Opdateret: kl. 16:27
arrow Hylden blomstrer på Vestegnen
09. juni 2019 kl. 10:34 Opdateret: kl. 15:40
Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?