26. november 2020
Politidirektør Kim Christiansen.
Politidirektør Kim Christiansen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stærkere beredskab i kampen mod Covid-19

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stærkere beredskab i kampen mod Covid-19
Vestegnen - 02. oktober 2020 kl. 13:22

- Smittetallene på Vestegnen gør, at vi har udvidet og styrket det samarbejde, vi i forvejen har. Formålet med vores styrkede samarbejde er, at vi er på højde - og helst på forkant - med udviklingen, og får sat rigtigt og hurtigt ind, der hvor det er nødvendigt, siger politidirektør Kim Christiansen fra Vestegnens Politi.

arrow Læs også: 11.000 corona-tilsyn: 378 sigtelser

Beredskabsmyndighederne på Vestegnen har udvidet sit samarbejde med flere repræsentanter fra alle kommuner på Vestegnen og nationale sundhedseksperter.

Den lokale beredskabsstab under Vestegnens Politi koordinerer større indsatser, hvor flere myndigheder bidrager til opgavens løsning - fx ulykker, farligt vejr og forurening.

Men coronavirus giver en anden og ny udfordring, blandt andet fordi "indsatsområdet" er mobilt, hurtigt kan sprede sig i kommunerne og ramme institutioner og andre steder skiftevis.

- Vi har et ekstraordinært behov for et stærkere understøttende myndighedssamarbejde, der rækker længere ud - og derfor har vi udvidet kredsen af repræsentanter i den lokale beredskabsstab til et særligt Covid-19 møde hver uge, siger politidirektøren.

Den udvidede stab får her en gennemgang af smittespredningen, drøfter handlemuligheder og tiltag og skal afklare, om der er behov for koordinering myndighederne imellem.

- I foråret koordinerede den faste stab komplekse udfordringer om smitte, værnemidler, testcentre, restriktioner og andet - men nu handler det mere om at håndtere balancen mellem at begrænse smitten og holde samfundet kørende. Nu er vi rykket tættere sammen for at løse opgaven i fællesskab, og det er mit klare indtryk, at kommunernes coronastabe følger udviklingen meget nøje, siger Kim Christiansen.

Den lokale beredskabsstabs faste medlemmer er ledere fra politiet, sundhedsmyndigheder, redningsberedskaber, forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Staben har været i corona-beredskab og samarbejdet tæt siden foråret og mødes aktuelt hver uge.

Dertil kommer et ekstra møde for den nye udvidede stab med flere repræsentanter fra kommunernes egne coronastabe, Styrelsen for Patientsikkerhed, Statens Serum Institut og Testcenter Danmark.

Hver myndighed har ansvaret inden for egen sektor - det er fx sundhedsmyndighederne, som råder over den faglige ekspertise inden for sundhedsområdet og dermed har en hovedrolle i at begrænse coronavirus. Men andre sektorer bidrager også til myndighedernes samlede indsats inden for hver deres ansvarsområde.

Politiet skal sørge for, at alle med en andel i opgaveløsningen har et fælles overblik over situationen, er i stand til at varetage deres sektoransvar, kan træffe de bedste beslutninger, arbejder i samme retning og understøtter hinanden - så myndighedernes samlede ressourcer bliver anvendt bedst muligt.

arrow Politiet på coronapatrulje: Flere fik påtaler
21. september 2020 kl. 16:26 Opdateret: kl. 16:26
arrow Stigende smittetryk: Politiet er klar til at geare op
08. september 2020 kl. 15:50 Opdateret: kl. 15:50
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?