26. oktober 2020
Præmien på 25.000 kroner blev givet videre til Kræftens Bekæmpelse.
gallery icon

Se billedserie

Præmien på 25.000 kroner blev givet videre til Kræftens Bekæmpelse.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slidte skosåler og styrket sammenhold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slidte skosåler og styrket sammenhold
Vestegnen - 19. september 2020 kl. 12:31

4.719.145 skridt.
Det har 27 medarbejdere hos Volkswagen Semler Finans Danmark A/S i Brøndby gået tilsammen i løbet af 14 dage. Det svarer til, at hver medarbejder i gennemsnit har gået 12.484 skridt om dagen i 14 dage. Og regner man med en længde på 0,7 meter pr. skridt, så svarer det til en distance på cirka 8,7 kilometer.

Det er tallene for vinderne af Tæl Skridt-kampagnen, som fredag blev overrasket af Brøndbys borgmester Kent Magelund og Dansk Firmaidrætsforbund, der står bag kampagnen.

Medarbejderne hos Volkswagen Semler Finans Danmark A/S i Brøndby var lidt før middag fredag samlet til, hvad de troede var en intern evaluering af deres deltagelse i den landsdækkende Tæl Skridt-kampagne. Midt i mødet blev de overrasket af Tæl Skridts kampagneleder Kirsti Pedersen fra Dansk Firmaidrætsforbund, som kunne meddele de glade deltagere, at de - udover at have gået over 4,5 millioner skridt tilsammen i kampagnens 14 dage - også var blevet udtrukket som vindere af 1. præmien på 25.000 skattefrie kroner.

Også Brøndbys borgmester Kent Magelund og Bente Skovgaard Kristensen, direktør for børne-, kultur- og idrætsforvaltningen i Brøndby Kommune var taget med ud for at hylde vinderne.

- Først og fremmest; stort tillykke! Mit store ønske som borgmester er, at Brøndby er en by med puls og bevægelse - det er vigtigt at vi får flere til at bevæge sig - vi ved jo, hvad det gør for energien og humøret, lød det blandt andet fra Kent Magelund til vinderne.

Initiativtager og holdkaptajn Anne Høg Frentz var også glad:

- Tæl Skridt er et supergodt initiativ, som betyder, at en stille kontormus, som sidder ned hele dagen, får incitament til at komme ud og røre sig noget mere - og røre sig sammen med sine kolleger, så man får talt sammen på kryds og tværs. Der har været en god ånd omkring det - og vi har sendt sms'er til hinanden med "hvor langt er du nået". Der har været rigtigt godt humør og på trods af corona, har vi faktisk kunne holde gejsten højt, fortalte hun.

Giver pengene videre
Og hvad skal de mange penge så bruges til? Det er de enige om.

- Vi har besluttet at penge skal doneres til et godt formål. De skal gå til Kræftens Bekæmpelse - fordi det har vi haft tæt inde på kroppen allerede i vores korte tid som virksomhed, fortalte Anne Høg Frentz.

Tæl Skridt er en landsdækkende kampagne, som Dansk Firmaidrætsforbund står bag. Den handler om at få mere bevægelse, socialt samvær, sundere vaner og lidt venlig konkurrence ind i arbejdsdagen.

Kampagnen varer to uger hver gang, og foregår fire gange om året. På de to uger skal deltagerne forsøge at gå mindst 10.000 skridt om dagen. Alle hold, der i gennemsnit går de 10.000 skridt i otte ud af kampagnens 14 dage, deltager i lodtrækningen om 25.000 kroner.

Den Tæl Skridt-kampagne, som Brøndby-virksomheden vandt, har haft deltagelse af godt 11.000 personer over hele landet.

Næste Tæl Skridt-kampagne er fra den 9. november til den 22. november. Tilmeldingen åbner den 21. september på www.taelskridt.dk

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?