23. oktober 2019
Søren Kjeldgaard
Foto: Søren Kjeldgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skoleelever skal være lydforskere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skoleelever skal være lydforskere
Vestegnen - 18. april 2019 kl. 12:42
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Elever fra 4- 6. klasse i Hvidovre kan nu blive forskere for en dag. Temaet er lyd, og eleverne kan prøve at arbejde og tænke som en forsker, og øve sig i at være nysgerrige, systematiske og observante.

Skoleklasserne kan besøge Hvidovre Hovedbibliotek og Avedøre Bibliotek, hvor bibliotekarer sammen med elevernes lærere står klar til at guide eleverne gennem ni forskellige aktiviteter fordelt på tre stationer: Mærk lyden, brug lyden og kend lyden.

Skoleprogrammet er en del af den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn, som hvert år finder sted i april.

- Vi skal vække begejstringen for videnskab så tidligt som muligt, så børns nysgerrighed og lyst til at undersøge blomstrer op allerede, mens de er små. Derfor er jeg stor fan af Forskningens Døgns skoleprogram. Når børnene prøver at forske, får de mod på at spørge, undres og søge efter svar. Alt det, der sår frø til små forskerspirer, der kan være med til at løse store samfundsudfordringer senere hen, siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.

Alle aktiviteterne er baseret på metoder og undersøgelser, som forskerne bruger i deres arbejde. Her får eleverne mulighed for at gøre sig sanselige og faglige erfaringer, der introducerer begreber som kommunikation, vibrationer, støj og lydhastighed.

I en af »Mærk lyden«-aktiviteterne skal eleverne for eksempel bruge en stemmegaffel, som de slår an og placerer på forskellige materialer for at undersøge, hvordan stemmegaflens lyd forstærkes forskelligt i forskellige materialer.

I »Brug lyden«-kategorien skal de bruge en fuglekalder til at frembringe og gentage bestemte fuglelyde. Og i en af »Kend lyden«-aktiviteterne skal eleverne notere alle lyde, de opfanger og kategorisere dem på et udleveret skema.

Hvidovre Bibliotekerne har tilmeldt sig programmet og inviteret lokale skoleklasser til at deltage sammen med 113 andre folkebiblioteker over hele landet. Programmet kører fra den 24. april til den 24. maj.

Ud over Skoleprogrammet kan eleverne deltage i en landsdækkende skolekonkurrence, hvor eleverne konkurrerer i at indsamle lydoptagelser til forskningsprojektet »Lyden af Danmark«.