1. oktober 2020
To villaveje i Glostrup er med i et forsøg om smartere tømning af affaldsbeholdere.
To villaveje i Glostrup er med i et forsøg om smartere tømning af affaldsbeholdere.
Foto: Peter M. Madsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skat, bestiller du lige en tømning?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skat, bestiller du lige en tømning?
Vestegnen - 16. september 2020 kl. 18:21

I fremtiden kan den enkelte husstand måske selv bestille, hvornår skraldebilen skal hente affaldet. På to veje i Glostrup skal beboerne to teknologier, der kan bruges til at bestille afhentning af affaldet.

arrow Læs også: Hvad sker der med affaldet?

De to villaveje Ydergrænsen og Ejbyholm i Glostrup danner de næste seks måneder rammen for et forsøg om smartere tømning af affaldsbeholdere. De skal selv bestille en skraldemand, når affaldsbeholderen er ved at være fuld, og det skal de gøre ved at teste to teknologier. Forsøget er et samarbejde mellem Urbaser, Vestforbrænding og Glostrup Forsyning, der varer fra september 2020 til marts 2021.

Færre tømninger

Indtil nu har den mest foretrukne indsamlingsmetode af affald været fastlagte tømmedage. Nye teknologier gør det nu muligt at tilbyde mere personlige indsamlingsordninger, så den enkelte borger selv bestemmer, hvornår beholderen skal tømmes. På den måde undgår skraldemanden at tømme halvfyldte beholdere, og transporten holdes nede på et minimum af hensyn til både miljø og økonomi.

Forsøget skal undersøge, om tømning-efter-behov giver større fleksibilitet i indsamling af affald, færre antal tømninger, mindre CO2-udledning ved skraldebilskørsel, mere affald til genanvendelse og større tilfredshed for borgeren.

Professor Sanne Wøhlk fra Aarhus Universitet er tilknyttet projektet. Hun skal bruge indsamlingsdata til at undersøge dets resultater. Hun skal opskalere dataene for blandt andet at kortlægge en eventuel brændstofs- og CO2-besparelse for de to veje under forsøget, men også se på potentialet for hele kommunen.

Selvbetjeningsportal eller slider?

To teknologier skal i forsøgsperioden testes som alternativer til faste tømningsdage.

Ejbyholm skal teste en mobiltilpasset selvbetjeningsportal, og husstande på Ydergrænsen får monteret en "slider" på deres beholdere, som de skal bruge til at bestille affaldstømning. Ved brug af slideren skal man flytte slideren, hvorved en sensor registrerer og sender bestilling af afhentning til renovatøren, Urbaser, der henter affaldet. Husstandene skal ikke være nervøse for fejlbestillinger, da bestillingerne kvalitetstjekkes.

Den nye forsøgsordning betyder for husstandene, at der ikke afhentes affald på sædvanlige afhentningsdage, men kun når de selv har bestilt i perioden fra september 2020 til marts 2021.

Ordningen gælder for affaldsfraktionerne dagrenovation, plast/papir, glas/metal og pap.

arrow Siger nej til privatisering af affald
14. juni 2020 kl. 12:22 Opdateret: kl. 12:22
arrow Nul afgifter for dårlig affaldssortering
07. juni 2020 kl. 15:03 Opdateret: kl. 09:04
arrow Nyt affaldsselskab på hjul
06. april 2020 kl. 15:09 Opdateret: kl. 15:09
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?