19. december 2018
- Hej alle voksne, siger børnene i kor, da korleder Signe Sørensen fortæller om dagens gæster. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

- Hej alle voksne, siger børnene i kor, da korleder Signe Sørensen fortæller om dagens gæster. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Sang, fællesskab og en rørt minister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Sang, fællesskab og en rørt minister
Vestegnen - 07. december 2018 kl. 07:02
Af Freja Czajkowski
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Hvor mange har sommerfugle i maven, spørger korleder Signe Sørensen de 21 børn, der sidder foran hende.

Alle børnene rækker hånden i vejret.

Børnene fra 0.F har kortime, som de plejer, men alligevel er alt ikke helt, som det plejer. Rundt omkring dem sidder og står en masse voksne, som skal høre mere om korprojektet »Alle kan synge«.

- Skal vi ikke sige hej til alle de voksne, spørger korlederen børnene, som straks gentager hendes hilsen og vinker til de voksne, der står bag dem.

- Og så skal vi sige hej til de rigtig spændende voksne, siger hun og peger over mod stolene, som blandt andet kulturminister Mette Bock (LA) og borgmester i Albertslund Steen Christiansen (S) har indtaget.

- Hej rigtig spændende voksne, siger børnene i kor.

Signe Sørensen beder Mette Bock om at række hånden op, så børnene ved, hvem der er kulturministeren.

- Jeg har sørme glædet mig til at komme og høre jer synge, siger ministeren.

»Alle kan synge«-projektet, som er et samarbejde mellem Herstedøster Skole og Herstedøster Kirke, blev skudt i gang i sommers. Projektet skal fremme trivsel og integration blandt eleverne, og allerede her tre måneder efter skolestart er folkene bag projektet meget begejstret.

- Vi skaber empati, tilknytning og samarbejde. Man kan godt kalde det teambuilding, siger projektleder Anne-Kari Ferenczi og fortsætter:

- To plus to bliver til fem, og måske syv eller 10. Men det skal vi ikke sige til børnene. De skulle gerne lære at regne.

500 børn
Lige nu er der syv 0. og 1. klasser med i projektet, som skal køre i fire år. Når de år er gået, vil 500 børn have lært at synge i kor.

Det er især tilknytningen til hinanden, som er i spil i kortimen. Her har alle elever en kormakker, som indimellem bliver byttet ud.

- Hvorfor har vi kormakkere, spørger Signe Sørensen eleverne.

- Så vi kan lære en masse andre at kende, svarer en af børnene.

- Det er så vi kan lære at synge med alle, siger korlederen og beder alle børnene takke deres makker.

- Tak fordi du vil være min kormakker, siger alle børnene i munden på hinanden henvendt til deres kormakker.

Børnene varmer op og synger en velkomstsang, som også får børnene til at bevæge sig.

- Vi har før fået voksne til at fælde en tåre med den næste sang. Skal vi prøve at kigge helt vildt meget på Mette og se, om vi kan få en tåre frem, spørger Signe Sørensen, før børnene begynder at synge »Under stjernerne på himlen« henvendt til ministeren.

Da kortimen slutter får børnene ros fra korlederen og deres klasselærer.

Ministeren, borgmesteren og alle de andre fremmødte takker for sangen og går ud i et mødelokale for at høre lidt mere om projektet.

- Vores mål er, at brede skolekor ud til resten af landet, siger indskolingsleder René Bojsen blandt andet, før Mette Bock til sidst tager ordet.

- Nu bliver jeg helt rørt. Det gør jeg fordi, jeg ved, hvad kor kan. Jeg har sunget i kor hele mit liv, siger kulturministeren og beder om, at få et link til en video, som folkene bag projektet har lavet, så hun kan være med til at sprede ideen.

- Jeg er sikker på, I lægger nogle frø hos eleverne, som de kan bruge i mange år fremover, siger hun.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk