22. oktober 2019
En 35-årig mand er fængslet, mistænkt for forsøg på brugstyveri af en bil i Hvidovre, og for to butikstyverier i Albertslund og Glostrup.
En 35-årig mand er fængslet, mistænkt for forsøg på brugstyveri af en bil i Hvidovre, og for to butikstyverier i Albertslund og Glostrup.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sat i fængsel for tyveri af is

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sat i fængsel for tyveri af is
Vestegnen - 19. maj 2019 kl. 11:29
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Weekenden endte, i bogstaveligste forstand, med en nedsmeltning for en 35-årig mand fra Vestegnen, som de næste uger skal sidde i arresten.

Det er nemlig ikke det smarteste at begå butikstyveri, lige efter man er blevet afhørt om et andet butikstyveri. Og det bliver heller ikke mindre usædvanligt, at det i begge tilfælde drejer sig om større mængder Ben & Jerry's-is.

Den 35-årige mand var ifølge sigtelserne i gang det meste af en dag.

Tidligt på formiddagen forsøgte han at stjæle en bil i Hvidovre. Han brød ind i bilen og forsøgte at kortslutte tændingen. Han blev dog opdaget af opmærksomme vidner, der også kontaktede Vestegnens Politi. En patruljevogn rykkede hurtigt til stedet og anholdt den 35-årige et stykke fra bilen. Han blev sigtet for forsøg på brugstyveri af bilen, og efter afhøring løsladt.

Over middag blev Vestegnens Politi kaldt til Albertslund Station. I en butik var der stjålet cirka 25 pakker med Ben & Jerry's-is. Gerningsmanden havde puttet isen i en rygsæk og havde forladt butikken. Politifolkene søgte i området og fandt den 35-årige, der ventede på S-toget. Han blev igen anholdt og denne gang sigtet for butikstyveri. Efter afhøring blev han løsladt.

Der gik kun en time, før Vestegnens Politi igen anholdt den 35-årige. Denne gang mistænkt for at butikstyveri i Glostrup Shoppingcenter, hvor der var stjålet 60 liter Ben & Jerry's-is.

Nu gik den ikke længere. Anklagemyndigheden ved Vestegnens Politi fremstillede den 35-årige i grundlovsforhør i Retten i Glostrup med krav om varetægtsfængsling. Det krav fulgte dommeren, blandt andet på grund af gentagelsesrisikoen.

Det står ikke helt klart, hvordan den 35-årige stiller sig til sigtelserne, og der er heller ikke kommet en nærmere forklaring på det usædvanlige valg af tyvekoster.