3. august 2021
Letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter i Glostrup er snart bygget færdigt.
gallery icon

Se billedserie

Letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter i Glostrup er snart bygget færdigt.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sætter strøm til kontrolcenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sætter strøm til kontrolcenter
Vestegnen - 23. juni 2021 kl. 11:06

Den tekniske servicepartner CBRE Intego har netop afleveret en større el-teknisk entreprise til totalentreprenør CG Jensen i forbindelse med opførelsen af Hovedstadens Letbanes kontrol- og vedligeholdelsescenter i Glostrup.

På hjørnet mellem Ballerup Boulevard og Nordre Ringvej i Glostrup har totalentreprenør CG Jensen netop opført kontrol- og vedligeholdelsescenteret til den kommende letbane. I den forbindelse har den tekniske servicepartner CBRE Intego været ansvarlig for alle el-tekniske installationer i bygningen, som har et samlet areal på omtrent 8700 kvadratmeter fordelt på flere etager.

- Kontrol- og vedligeholdelsescenteret er en kombination af en administrationsbygning og et værksted for drift og vedligeholdelse af letbanens elektriske toge. Her har togene mulighed for dagligt at blive vedligeholdt og rengjort udvendigt i vaskehal, mens de også på særskilte spor kan rengøres indvendigt og opbevares, når de ikke er i brug. I administrationsbygningen er der kontorarealer og velfærdsområder for driftspersonalet og ikke mindst mulighed for drift og kontrol af letbanens signalsystem mm. Derfor kan man med fordel kalde bygningen for letbanens hjerte, som også ligger omtrent midtvejs på strækningen for letbanen, fortæller projektchef for byggeri hos CG Jensen, Klaus Mels Nielsen.

- Vi har i den forbindelse samarbejdet med CBRE Intego om den el-tekniske leverance, hvilket nok har været en af de mere komplicerede og tunge installationsopgaver i bygningen. Blandt andet har CBRE Intego skulle sikre sig, at bygningens stålkonstruktioner/armering og øvrige installationer ikke bliver påvirket af, at der er ført højspændingskøreledninger for el-togene ind i bygningen. Dette sker ved, at der er udført ekstra jordingssystemer i hele bygningen sammenlignet med, hvad man normalvis vil gøre for bygninger uden indførte køreledninger, oplyser Klaus Mels Nielsen.

CBRE Intego har været i gang med projektet, som har en entreprisesum på et tocifret millionbeløb, siden april sidste år og har i perioder haft 15-20 montører og lærlinge tilknyttet projektet. Ifølge Henrik Johannesen, som er projektleder hos CBRE Intego, har det været et særligt projekt på grund af entreprisens omfang og tidshorisont:

- Det har for os været et rigtig spændende projekt at være en del af. Dels har vi skulle udføre installationerne rekordhurtigt på blot ét år, hvor et projekt af den slags ellers typisk vil være i gang i perioder fordelt ud på halvandet til to år. Samtidig har det været et komplekst og stort projekt, som har udviklet sig i omfanget undervejs med ekstraopgaver, forklarer Henrik Johannesen, og uddyber:

- Til bygningen har vi i samarbejde med CG Jensen installeret alt belysning og lysstyring, udført struktureret datainstallation, kraft til blandt andet stikkontakter, lynafledning samt monteret brandalarmeringsanlæg og -brandventilationsanlæg. Samtidig har vi sammen med Pro Ventilation sørget for ventilationsanlæg i bygningen. Derfor har det også været et alsidigt projekt for os, som vi er lykkedes med takket være gode samarbejder med de andre aktører.

Letbanens fremtidige kontrol- og vedligeholdelsescenteret er snart færdigopført efter to års byggeri, men vil først blive taget i brug i 2025, når letbanen ruller den første tur.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?