25. november 2017
Natteravnene modtog Alliance Advokaters store pris på 15.000 kroner. Fra venstre er det advokat Birgitte Harring-Lund, Kim Hassø fra Natteravnene, og kulturchef John Romlund. Foto: Kim Rasmussen
Natteravnene modtog Alliance Advokaters store pris på 15.000 kroner. Fra venstre er det advokat Birgitte Harring-Lund, Kim Hassø fra Natteravnene, og kulturchef John Romlund. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sætter pris på frivillige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sætter pris på frivillige
Vestegnen - 15. juni 2016 kl. 11:27
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Alliance Advokaters store pris gik til de lokale Natteravne, der skaber tryghed i S-tog og stationer på linje A. Pengene skal bruges til at få gang i en lokalafdeling i Ishøj.

De gule trøjer og jakker er kendte i S-togene og på stationerne i blandt andet Greve, Hundige, Ishøj og Vallensbæk. Og nu er Natteravnene, der skaber tryghed i aften- og nattelivet, blevet hyldet med en stor pris på 15.000 kroner, som Alliance Advokater står bag.

Alliance Advokater er et team af uafhængige advokater i hele hovedstadsregionen. Alliance Advokater har for første gang uddelt priser på i alt 50.000 kroner for at hylde det frivillige arbejde, ildsjælene og engagementet.

Den største pris på 15.000 kroner gik altså til Natteravnene. De frivillige er et kendt syn, når de i deres gule jakker og trøjer »patruljerer« og skaber sikkerhed og tryghed blandt andet i S-togene og på stationerne. Natteravnene er aktive på hele linje A-strækningen, men lige nu er der ikke nogen lokalforening i Ishøj.

»Vi er rigtig glade for at modtage prisen. Dels som en påskønnelse for det arbejde, som Natteravnene udfører i Køge Bugt-området, dels giver det os en fantastisk mulighed for at oprette en lokalafdeling i Ishøj,« siger Kim Hassø, der er chef for Natteravnene.

»Mens vi har lokalafdelinger i både Greve, Vallensbæk og Brøndby, så har vi ikke aktuelt en lokalafdeling i Ishøj, og det er et stort ønske for os. Pengene fra prisen er dedikeret til en lokalafdeling i Ishøj, og det er en fantastisk situation, at vi her får mulighed for at starte en lokalafdeling med penge i kassen,« tilføjer Kim Hassø.

Det var advokat Birgitte Harring-Lund, Alliance Advokater Ishøj, der overrakte pengene til Natteravnene.

»Indstillingerne til prisen viser, at der er et godt og stærkt lokalt foreningsliv med mange frivillige, som gør en stor indsats. Det har været svært at vælge, men Natteravnenes indsats lokalt på S-togs linjen er et projekt, som fortjener at vinde hovedpræmien, så vores unge kan færdes mere trygt i nattelivet,« siger Birgitte Harring-Lund.

Det var et bedømmelsesudvalg, hvor blandt andre advokat Birgitte Harring-Lund og kulturchef i Ishøj Kommune, John Romlund sad, der valgte prismodtageren blandt indstillingerne.

At Alliance Advokater har oprettet priserne og dermed støtter det frivillige arbejde lokalt, glæder Birgitte Harring-Lund. Hun er selv lokalt engageret. Hun bor i Ishøj med familien og har siden 1998 haft advokatfirma på Ishøj Strandvej. Hun har selv deltaget i lokalt foreningsarbejde, og er desuden initiativtager til den lokale gratis advokatvagt, hvor borgere har mulighed for at hente juridisk hjælp.

Mens hovedpræmien altså gik til Ishøj, at har Alliance Advokater uddelt ti andre lokale priser. En af disse gik til Hvidovre Roklubs ungdomsafdeling, der modtog 3.000 kroner.

Natteravnene
  • Indsatsen udføres af ganske almindelige frivillige voksne, der helt uafhængig af baggrund vælger at tage et medansvar for trygheden blandt børn og unge.
  • Ved altid at gå i hold på tre i det offentlige rum og bære Natteravnenes karakteristiske gule jakker, er Natteravnene meget synlige og tilgængelige for en snak med de unge, der selv ønsker at tale med Natteravnene.
  • Det er Natteravnenes primære formål, at bidrage til øget livsglæde, trivsel og gode fællesskaber især blandt børn og unge.
  • Derudover ønsker Natteravnene at skabe øget social værdi og være forebyggende gennem voksen tilstedeværelse, ansvarlighed, engagement og omsorg.
  • Hvis man ønsker at blive Natteravn - fx være med til at starte en lokalafdeling i Ishøj - kan man skrive en mail til: kim@socialtansvar.dk
  • Der er mere information om Natteravnene på www.natteravnene.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk