17. november 2018
Der er generelt godt gang i boligmarkedet på Vestegnen. Der er dog forskel på de enkelte kommune, og her i Glostrup er der markant fremgang. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Der er generelt godt gang i boligmarkedet på Vestegnen. Der er dog forskel på de enkelte kommune, og her i Glostrup er der markant fremgang. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så mange huse bliver der solgt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så mange huse bliver der solgt
Vestegnen - 03. november 2018 kl. 06:41
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er stor forskel i Søndagsavisen Vestegnens område på udviklingen i antal solgte huse. I boksen ved artiklen kan man læse, hvor det går frem, og hvor det går tilbage, set i forhold til samme periode - og udviklingen er absolut ikke ens i nabokommuner.

Fx er der stor fremgang i Albertslund og Glostrup, mens der er tilbagegang i Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

Salgstal for de første tre kvartaler af 2018 viser, at der er flere solgte huse end i samme periode sidste år. I visse kommuner er der tale om markante stigninger.

Når året er omme, kan antallet af solgte huse derfor meget vel være højere end i 2017.

- Indtil videre har hussalget overgået sig selv hvert eneste år i dette årti, og vi har sagt i nogle år efterhånden, at det nok ikke kan blive ved sådan. Men efter tre kvartaler af 2018 kan vi konstatere, at hvis hussalget holder kadencen i den sidste fjerdedel af året, bliver det heller ikke i år, at den stime bliver brudt, siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Hvis man alene ser på Søndagsavisen Vestegnens område, så er der tale om store forskelle fra kommune til kommune.

I Albertslund og Glostrup er der tale om markante stigninger i antallet af solgte huse. Mens det er gået stik modsat i Vallensbæk, Rødovre og Ishøj.

- Tallene viser nogle spændende bevægelser i boligmarkedet på Vestegnen, vurderer Birgit Daetz fra Boligsiden.dk

- Det kan være udtryk for, at der bliver set meget på kvadratmeterprisen i den enkelte kommune. Selv om der er kort afstand imellem kommunerne, så kan der være stor forskel på kvadratmeterprisen, og dermed hvor meget hus man får. Forskellen kan hurtigt løbe op i 3-400.000 kroner for et almindeligt hus på 120 kvadratmeter. Netop de forskelle kan aktuelt betyde meget for salgstallene i de enkelte kommuner, forklarer Birgit Daetz.

Desuden spiller udbuddet af boliger i den enkelte kommune ind.

Det lokale boligsalg
  • Her er tal for, hvor mange huse, der blev solgt i de enkelte kommuner i perioden fra januar til september i henholdsvis 2018 / og 2017 / og forskellen i procent.
  • Albertslund: 153 / 129 / + 19 %
  • Brøndby: 154 / 155 / - 1 %
  • Glostrup: 113 / 92 / + 23 %
  • Greve: 500 / 471 / + 6 %
  • Høje-Taastrup: 335 / 350 / - 4 %
  • Hvidovre: 312 / 313 / 0 %
  • Ishøj: 111 / 132 / - 16 %
  • Rødovre: 201 / 268 / - 25 %
  • Vallensbæk: 115 / 197 / - 42 %

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk