17. november 2019
Region Hovedstadens hospitaler er allerede røgfrie arbejdspladser. Fra nytår gælder det samtlige ansatte på tværs af regionen.
Region Hovedstadens hospitaler er allerede røgfrie arbejdspladser. Fra nytår gælder det samtlige ansatte på tværs af regionen.
Foto: Joachim Rode/RODE FOTO/RODE FOTO
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Røgfri region

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Røgfri region
Vestegnen - 22. oktober 2019 kl. 06:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Region Hovedstadens hospitaler er allerede røgfrie arbejdspladser, og til nytår bredes ordningen ud, så det gælder samtlige ansatte på tværs af regionen.

Det betyder, at det er ikke tilladt for de ansatte at ryge i arbejdstiden.

- Region Hovedstaden er landets største arbejdsplads i sundhedsvæsenet. Vores kerneopgave er sundhed, og når vi ved, hvor skadeligt det er at ryge, er det naturligt at være en røgfri arbejdsplads, siger regionsdirektør Svend Særkjær.

Tre ud af fire af regionens medarbejdere arbejder allerede på en røgfri arbejdsplads, blandt andet på hospitalerne. Nu følger resten trop, så alle regionale arbejdspladser bliver røgfrie. Det vil dog stadig være muligt for patienter og pårørende samt beboere på regionens botilbud, herberger og krisecentre at ryge i særligt indrettede faciliteter på matriklerne.

I forbindelse med overgangen til røgfri arbejdsplads tilbyder Region Hovedstaden rygestopkurser til medarbejdere, der ønsker hjælp til at blive røgfri. De ansatte kan også deltage i rygestoptilbud i deres egen kommune og få professionel rådgivning om rygestop via Stoplinien på telefon 80313131.

- Vores hospitaler er allerede røgfrie som arbejdsplads, så for de fleste af medarbejderne er det ikke nyt. Nu bliver vilkårene ens for alle regionens medarbejdere, og det tror jeg, der er forståelse for. Og vi ved, at mange rygere faktisk ønsker at blive røgfri, så det er et godt personaletiltag, at der er mulighed for hjælp til rygestop, siger næstformand i regionens MED-udvalg Kristina Robins.