14. oktober 2019
Både Dansk Folkeparti og SF ønsker metro til Hvidovre Hospital. Fra venstre er det Anders Wolf Andresen, Mikkel Dencker og Serdal Benli.
Både Dansk Folkeparti og SF ønsker metro til Hvidovre Hospital. Fra venstre er det Anders Wolf Andresen, Mikkel Dencker og Serdal Benli.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politisk enighed om metro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politisk enighed om metro
Vestegnen - 23. maj 2019 kl. 11:31
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For få dage siden spillede Hvidovre og Rødovre kommuner ud med en plan, der skal forlænge metroen fra Ny Ellebjerg Station til Hvidovre Hospital og Rødovre Centrum.

Og det møder tværpolitisk opbakning i valgkampen op til folketingsvalget.

- For nylig viste en analyse, at en fortsættelse af metroen til Hvidovre Hospital vil være den mest effektive løsning til at transportere flere tusinde daglige pendlere og at der vil være pendlere nok til at økonomien i driften er god, siger tre politikere fra Dansk Folkeparti og SF.

Derfor har Mikkel Dencker, folketingsmedlem og viceborgmester i Hvidovre for Dansk Folkeparti, samt Serdal Benli, spidskandidat til folketingsvalget for SF i Københavns Omegn og Anders Wolf Andresen, gruppeformand for SF i byrådet i Hvidovre, givet hinanden håndslag på, at de vil arbejde for at få gjort metroen til Hvidovre til virkelighed.

Mikkel Dencker siger:
- I de kommende år vokser Hvidovre Hospital sig endnu større. Derfor er der brug for, at den offentlige transport til hospitalet forbedres. Det gøres bedst med en ny metro-linje, som kan forbinde Hvidovre Hospital og det øvrige Hvidovre med Københavns Centrum.

- En udbygning af metroen til Vestegnen er helt nødvendig for at klare den stærkt stigende trængsel i vores område. Det vil være en stor gevinst for hele Hovedstaden. Samtidig vil metroen øge fremkommeligheden og sænke forureningen og støjen i Hvidovre. Det arbejder jeg for, siger Serdal Benli.

Han bakkes ikke uventet op af partifællen Anders Wolf Andresen:

- Metroen er et af de vigtigste udviklingsprojekter, der bestemmer fremtiden for Hvidovre. Vi skal sikre en let og smidig fremkommelighed i trafikken og en grøn, klimavenlig og støjsvag transport. Det er en sag jeg og SF Hvidovre har kæmpet for i flere år, og vi er derfor glade for alle der er med på det.