22. november 2017
Politiet anholdt natten til mandag en 22-årig mand under et hjemmerøveri på Brostykkevej i Hvidovre.
Politiet anholdt natten til mandag en 22-årig mand under et hjemmerøveri på Brostykkevej i Hvidovre.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet slog til: Hjemmerøver taget på fersk gerning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet slog til: Hjemmerøver taget på fersk gerning
Vestegnen - 14. november 2017 kl. 09:38
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En hjemmerøver blev natten til mandag den 13. november, kort efter kl. 04, taget på fersk gerning under et hjemmerøveri på Brostykkevej i Hvidovre. En anden gerningsmand nåede at slippe af sted ved at springe ud af et vindue, men blev dog anholdt senere mandag formiddag.

arrow Læs også: Forældrepar fængslet igen for en lang række hjemmerøverier

Politiet slog til mod hjemmerøverne, mens de var i gang i huset på Brostykkevej, men politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi vil ikke fortælle de nærmere detaljer, fx om politiet rent faktisk var på stedet og ventede.

På Brostykkevej anholdt politiet en 22-årig mand, og senere blev en 19-årig mand anholdt. Begge er sigtet for hjemmerøveriet i Hvidovre.

Mens politiet ikke vil frigive detaljer om aktionen i Hvidovre, så er det en kendsgerning, at det var en efterforskning, hvor Vestegnens Politi, Midt- og Vestsjællands Politi, Sydøstjyllands Politi og Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi samarbejdede, som førte til, at politiet stod parat ved huset i Hvidovre.

Politiet mistænker, at fem personer står bag op til 16 hjemmerøverier, begået over hele landet. Det drejer sig om fire mænd på 17, 19, 22 og 47 år og en kvinde på 50 år. I et lukket grundlovsforhør mandag aften blev de alle varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.

Fem af hjemmerøverierne skulle være sket på Vestegnen. Politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi vil ikke på nuværende tidspunkt oplyse, om to voldsomme hjemmerøverier i Hvidovre i oktober er blandt sagerne. Disse to hjemmerøverier gik, med en uges mellemrum, ud over beboere på Rødvig Alle og Hædersdalsvej i Hvidovre.

»Vi kan oplyse, at fem ud af de hjemmerøverier, der indgår i den samlede sag, er sket på Vestegnen. Vi har på grund af efterforskningen valgt ikke at være mere specifikke på nuværende tidspunkt,« siger politiinspektør Kim Kliver.

Han understreger, at selv om der nu er anholdt og varetægtsfængslet fem personer, så venter der stadig et stort arbejde med at klarlægge forløbet og de involverede ved de i alt 16 hjemmerøverier.

»Der er tale om meget grov kriminalitet, når mennesker bliver udsat for røveri i egen bolig. Det er stærkt grænseoverskridende, og det er ofte gået ud over ældre eller svagelige borgere. Gerningsmændenes adfærd har været både truende og voldelig. Derfor er vi yderst tilfredse med, at vi selv i disse for politiet travle tider har formået via et stærkt og konstruktivt samarbejde på tværs af de fire involverede politikredse at slå til mod disse hjemmerøvere,« siger politiinspektør Kim Kliver.

Politiinspektøren har ikke yderligere oplysninger om de fem anholdte, bortset fra, at de er boende i Sydsjælland og Lolland-Falster politikreds.

arrow Nyt voldsomt hjemmerøveri i Hvidovre
23. oktober 2017 kl. 11:27 Opdateret: kl. 11:50
arrow Tog kvælertag på 77-årig: Groft hjemmerøveri midt om natten
16. oktober 2017 kl. 15:28 Opdateret: kl. 15:35
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk