4. august 2020
Vestegnens Politi vil gerne have oplysninger i forbindelse med flere indbrud i Brøndby og Hvidovre.
Vestegnens Politi vil gerne have oplysninger i forbindelse med flere indbrud i Brøndby og Hvidovre.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet jagter to mænd for indbrud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet jagter to mænd for indbrud
Vestegnen - 15. juli 2020 kl. 14:58
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Brøndby og Hvidovre er de senere uger blevet ramt af en mindre indbrudsbølge, og lige nu jagter Vestegnens Politi to mænd, som mistænkes for at stå bag mindst fem indbrud.

I den forbindelse vil politiet gerne have oplysninger fra borgerne.

Indbruddene er sket i perioden fra den 26. juni til den 9. juli, og der er blandt andet stjålet smykker. Vestegnens Politi kæder indbruddene sammen, blandt andet på grund af fremgangsmåden. Politiet er i besiddelse af videoovervågning, men ønsker ikke på nuværende tidspunkt at offentliggøre fotos på grund af kvaliteten.

De to mistænkte mænd beskrives således:

A: Mand, vesteuropæisk af udseende, 17-28 år, 180-195 cm høj. Han er almindelig af bygning, har mørkt hår og var iført mørk jakke, mørk hættetrøje, mørke bukser, sorte kondisko med hvid sål samt et ur på venstre hånd.

B: Mand, vesteuropæisk af udseende, 17-28 år, 170-180 cm høj. Han er almindelig af bygning, har mørkt hår og var iført dunjakke, mørk hættetrøje, mørke bukser, sorte kondisko med hvid kant bagpå og en mørk rygsæk med Adidas logo.

De to mænd er blevet set på Avedøregårdsvej i Hvidovre den 26. juni og på Sædemarksvej i Brøndby den 8. juli.

Vestegnens Politi oplyser, at de to mistænkte indbrudstyve muligvis har været på cykel eller gående til gerningsstederne.

Hvis man har oplysninger, kan Vestegnens Politi kontaktes døgnet rundt på telefon 43861448.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?