18. december 2017
Et stort antal politifolk er samlet i Brøndby Strand.
gallery icon

Se billedserie

Et stort antal politifolk er samlet i Brøndby Strand.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet i massiv aktion: To er anholdt og sigtet for hjælp til terror

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet i massiv aktion: To er anholdt og sigtet for hjælp til terror
Opdateret 21. september 2017 kl. 16:22
Vestegnen - 21. september 2017 kl. 16:02
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politiet er torsdag eftermiddag massivt til stede i en boligbebyggelse i Brøndby Strand. Et større antal politifolk har afspærret et par opgange i Hallingparken, og desuden er teknikere også på stedet.

arrow Læs også: Anklage: Terror-anholdte ville sende droner til IS

Det er ikke Vestegnens Politi, der er i aktion - men Københavns Politi. Herfra er beskeden, at man bekræfter aktionen, men at man først vil komme med flere oplysninger senere torsdag eftermiddag.

Det viser sig, at aktionen i Brøndby Strand - formentlig - var en anholdelses- og ransagningsaktion, der fandt sted efter længere tids efterforskning af Københavns Politi og Politiets Efterretningstjeneste.

To personer er anholdt og sigtet for medvirken til forsøg på terrorisme i udlandet. Der er tale om en 28-årig mand og en 29-årig kvinde, begge af anden etnisk oprindelse end dansk.

Københavns Politi vil ikke bekræfte, at anholdelserne fandt sted i Brøndby Strand, men det skulle angiveligt være tilfældet. Politiet vil heller ikke på nuværende tidspunkt fortælle, om der blev fundet interessante genstande på stedet.

Sagen handler om indkøb og fragt af genstande fra Danmark til IS i Syrien/Irak som skulle anvendes til kamphandlinger. Københavns Politi har i tæt samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste samtidig foretaget en række ransagninger med forbindelse til sagen.

»PET og vi har i dag foretaget en vellykket politiaktion med to anholdte og flere ransagninger i Storkøbenhavn. Aktionen er gennemført i et tæt samarbejde, og sagen er nu overdraget fra PET til Københavns Politi, hvor de anholdte befinder sig. Der vil blive afholdt grundlovsforhør i morgen, hvor anklagemyndigheden vil begære lukkede døre,« oplyser chefpolitiinspektør ved Københavns Politi, Jørgen Bergen Skov.

Operativ chef i PET, Flemming Drejer pointerer:

»Det er vigtigt i denne sag at understrege, at de afdækkede kriminelle aktiviteter alene vurderes at have haft til formål at støtte gruppen, der kalder sig Islamisk Stat i Syrien og Irak.«

Politiet gik i aktion kl. 14.00, og meldingen er, at man ikke ved, hvornår man igen forlader stedet. Det er dog almindeligt i denne type sager, at stedet gennemgås meget grundigt, og derfor kan det vare til ud på aftenen, før politiet er væk igen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk