24. november 2017
Arkivfoto
Arkivfoto
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politi griber seriehjemmerøver på fersk gerning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politi griber seriehjemmerøver på fersk gerning

Vestegnens politi leder dog stadig efter en gerningsmand, der formåede at undløbe stedet.

Vestegnen - 13. november 2017 kl. 06:37
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To gerningsmænd blev natten til mandag afbrudt af politiet under et hjemmerøveri i Hvidovre.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

- Vi har anholdt en enkelt gerningsmand i forbindelse med et hjemmerøveri på Brostykkevej i Hvidovre, siger vagtchef Lars Jørgensen.

arrow Læs også: Fem personer mistænkt for 16 hjemmerøverier anholdt

- Der er desværre en anden, som formåede at undløbe fra stedet, og ham leder vi efter nu, tilføjer han.

Vagtchefen oplyser, at det mislykkede hjemmerøveri fandt sted klokken 04.11.

Lars Jørgensen oplyser, at politiet har været på sporet af gerningsmændene i længere tid.

- Det er en efterforskning, som har pågået over noget tid. Vi har ledt efter gerningsmændene, fordi de har begået hjemmerøverier på store dele af Sjælland, siger Lars Jørgensen.

Han tilføjer, at Vestegnens politi har samarbejdet med Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi under efterforskningen.

På den måde var politiet klar, da gerningsmændene slog til natten til mandag.

Ingen er kommet til skade under det afsporede hjemmerøveri.

- Der er forurettede, men de er gudskelov uskadte, siger Lars Jørgensen.

Københavns Vestegns Politi kan ikke på nuværende tidspunkt oplyse yderligere om den anholdtes identitet.

Han kan heller ikke oplyse, om vedkommende er kendt af politiet for tilsvarende kriminalitet.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk