29. oktober 2020
P-pladsen ved Glostrup Fritidscenter skal nu overvåges. Det sker med opgraderede kameraer, som Glostrup Kommune i forvejen skulle opsætte til trafiktællinger.
P-pladsen ved Glostrup Fritidscenter skal nu overvåges. Det sker med opgraderede kameraer, som Glostrup Kommune i forvejen skulle opsætte til trafiktællinger.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Overvågning skal skabe tryghed på p-plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overvågning skal skabe tryghed på p-plads
Vestegnen - 18. september 2020 kl. 18:39
Af Peter Erlitz

Et bredt politisk flertal mener, at det er nødvendigt med kameraovervågning på p-pladsen ved Glostrup Fritidscenter for at skabe tryghed og forebygge blandt andet indbrud i bilerne. Der er delte meninger om måden at gøre det på.

Kameraovervågning af parkeringspladsen ved Glostrup Fritidscenter bliver en realitet.

Det skal skabe tryghed på p-pladsen, og forebygge indbrud og hærværk på bilerne.

Et flertal i Glostrup Kommunalbestyrelse har valgt en løsning, hvor der opsættes kameraer baseret på trafiktællinger - men opgraderet til også at kunne optage brugbare billeder fra p-pladsen. Glostrup Kommune skulle nemlig i forvejen opsætte kameraer til at foretage trafiktællinger som en del af letbaneprojektet.

Baggrunden er, at en ny lov gør det nemmere at kunne overvåge i det offentlige rum. Politiet har oplyst, at kommunen gerne må overvåge i forlængelse af egen bygning, når bare kameraerne bliver registreret i politiets database over overvågningskameraer.

Den mulighed vil Glostrup Kommune altså udnytte, fordi der er udfordringer med utryghed og hændelser på p-pladsen.

Løsningen betyder, at der efterfølgende kan leveres billeder fra p-pladsen til Vestegnens Politi, hvis noget sker.

Både Lars Thomsen fra Bylisten og Dan Kornbek Christiansen fra De Konservative ønskede en løsning, hvor et privat firma stod for overvågningen. Firmaet ville overvåge i tidsrummet klokken 19.00-06.00, og skulle vagten observere noget uhensigtsmæssigt, ville politiet blive orienteret. Foruden selve videoovervågningen, kan vagten via højtaler anråbe personer på pladsen. De to politikere vurderede, at en sådan løsning ville indebære langt større tryghed og sikkerhed, end kommunens opsætning af kameraer.

Forslaget om at overlade opgaven til at privat firma, blev dog stemt ned.

I stedet vedtog et flertal løsningen med opsætning af de kommunale kameraer. Det skete med stemmer fra Socialdemokratiet, De Konservative, Dansk Folkeparti samt John Engelhardt og Leif Meyer Olsen fra Venstre. Imod stemte SF og Enhedslisten samt Eva Nørgaard Wojtala og Piet Papageorge fra Venstre. Lars Thomsen fra Bylisten og Marlene Frandsen fra Venstre undlod at stemme.

Overvågningen skal evalueres efter en tre måneders periode, og der vil blive opsat skilte med, at p-pladsen er kameraovervåget.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?