19. september 2020
Mobilopgraderingen betyder, at der vil kunne komme enkelte driftsforstyrrelser i de kommende uger. TDC Net forventer, at andre mobilmaster i området tager over, så kunderne forhåbentlig bliver forstyrret mindst muligt, og beklager på forhånd for eventuelle gener.
Mobilopgraderingen betyder, at der vil kunne komme enkelte driftsforstyrrelser i de kommende uger. TDC Net forventer, at andre mobilmaster i området tager over, så kunderne forhåbentlig bliver forstyrret mindst muligt, og beklager på forhånd for eventuelle gener.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opgradering af mobilnetværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opgradering af mobilnetværk
Vestegnen - 12. februar 2020 kl. 16:35
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

TDC Net forbedrer nu den mobile infrastruktur i Glostrup sammen med Ericsson. Målet er at skabe et digitalt Danmark med det bedste landsdækkende mobilnetværk, og derfor udbygges mobilnetværket med forberedelse til 5G-nettet i hele Glostrup.

Mobilopgraderingen betyder, at der vil kunne komme enkelte driftsforstyrrelser i de kommende uger. TDC Net forventer, at andre mobilmaster i området tager over, så kunderne forhåbentlig bliver forstyrret mindst muligt.

5G vil være startskuddet til fremtidige anvendelser såsom fjernstyrede robotter, droner, fjernoperationer og selvkørende biler samt øge mulighederne for, at den mindre iværksætter og den større, etablerede virksomhed kan udbygge sin position som digital frontløber.

- I Glostrup vil man på TDC Nets mobilnetværk opleve markante forbedringer i forbindelserne. Og det bringer nye muligheder. 5G vil skabe fundamentet for digitale fremskridt, og TDC Net vil levere et mobilt netværk, som er skabt til en fremtid, hvor flere ting og maskiner bliver tilkoblet internettet, siger Andreas Pfisterer, direktør i TDC Net.

John Engelhardt, borgmester i Glostrup Kommune, siger:

- Glostrup Kommune har som målsætning at være en attraktiv kommune at bo i og drive erhverv fra. Dét kan blandt andet hjælpes på vej med en fremtidssikret, digital infrastruktur. På linje med de gode trafikale forbindelser og de attraktive grønne omgivelser løftes den usynlige it-infrastruktur nu. De bedre mobilforbindelser kan dække mange forskellige behov og vil være til glæde for både husstande og virksomheder i Glostrup Kommune, lyder det fra Glostrups borgmester.

Flere ting får konstant en mobilopkobling, så man fra sin mobiltelefon f.eks. kan styre varmepumpen i sommerhuset eller finde sin parkerede bil. Det samme er tilfældet i erhvervslivet, hvor intelligente sensorer er med til at effektivisere driften indenfor smarte landbrug, smarte byer og smarte industrier.

- Kigger man f.eks. på produktionsindustrien vil 5G kunne bidrage til højtintelligente, sammenkoblede robotter, der kommunikerer sammen på produktionsbåndet. Ledende internationale eksperter vurderer desuden nye indtjeningsmuligheder som følge af 5G-implementering, siger Andreas Pfisterer.

Alt dette - og meget mere - stiller krav til høj kapacitet på netværket. Nettet skal være med til at sikre optimale, digitale udfoldelsesmuligheder for Glostrups mange virksomheder. Der er store gevinster at hente i erhvervslivet ved fortsat digitalisering og 5G-implementering, og derfor er der stor værdi i at udbygge mobilnetværket med 5G allerede nu.

Dataforbruget stiger cirka med 40 procent om året. Det stiller større krav til netværket. Hvis man som forbruger vil ride med på digitaliseringsbølgen og f.eks. ønsker, at kvaliteten på yndlingsserien på favorit-streamingtjenesten skal blive bedre, så skal mobilnetværket opgraderes.

Datoen for, hvornår alle danskere får adgang til 5G, er endnu ikke fastlagt. Implementeringen af 5G vil ske gradvist, og først fra udgangen af 2020 forventes de fleste mobiltelefoner at kunne understøtte 5G. TDC Net forventer derfor først at aktivere 5G i slutningen af 2020, og det vil ske i samarbejde med de tjenesteudbydere, der benytter netværket.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?