5. juli 2020
Lige nu er det om at komme ud i Vestegnens natur og opleve martsviolen blomstre.
gallery icon

Se billedserie

Lige nu er det om at komme ud i Vestegnens natur og opleve martsviolen blomstre.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt klima på Vestegnen: Kom marts du søde milde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt klima på Vestegnen: Kom marts du søde milde
Vestegnen - 21. marts 2020 kl. 07:03
Af Thomas Gyalokay, Naturvejleder, Høje-Taastrup Kommune
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hov - er der ikke noget galt med overskriften, tænker du måske, og jo, en gammel sang på Mozarts melodi hedder "Kom maj du søde milde" - men spørgsmålet er, om titlen snart bør justeres på grund af klimaændingerne?

Det danske vintervejr sætter den ene rekord efter den anden. December blev ifølge DMI den mest regnfulde nogensinde og januar den varmeste med 5.5 grader C i gennemsnit. Februar er i skrivende stund på vej i samme retning.

Nu er vejr og klima to forskellige ting, og der har været mange milde vintre siden 1873, hvor man begyndte at måle vejrforholdene systematisk. Så "én svale gør ingen sommer", som et ordsprog siger, når man ikke kan udlede noget generelt ud af et enkelt tilfælde. Der skal være mange sammenhængende tendenser over en længere periode for at kunne udtale sig om klimaet. Klimaforskere er enige om at sammenligne 30 års perioder, og nu viser de seneste 30 år i forhold til de tidligere år, at gennemsnitstemperaturen for januar er øget med 1,6 grader C og er blevet næsten 8 mm mere regnfuld. I øvrigt har vejret sat 18 varmerekorder i de seneste 30 år mens alle år med rekordlave månedstemperaturer ligger før end de seneste 30 år.

Blomstrer tidligere

Hvordan mon naturen reagerer på ændringerne?

Ja, mange planter er i hvert fald i år tidligere i gang end sædvanligt. Amerikanske botanikere har registreret, at op mod to tredjedele af alle plantearterne i visse bjergegne af Colorado har ændret deres blomstringssæson. Halvdelen blomstrer flere uger tidligere. Derovre er martsvejret godt i gang med at blive til majvejr!

Så grelle ændringer har jeg dog ikke hørt om i Danmark - endnu. Men lad os kigge på vores egne tidligt blomstrende planter.



Erantis og vintergækker blomstrede allerede tidligt i januar i år. De har lagret næring i henholdsvis små stivelsesholdige knolde og i løg under jorden, så de kan starte vækst og blomstring så tidligt som muligt uden at være afhængige af at skulle skaffe sig næring fra den frosne jord. Hvis erantis og vintergæk kommer ud for et omslag i vejret med frostgrader, kan de modstå mere kulde end de fleste, formodentlig, fordi de er i stand til at ophobe sukkerstoffer i cellerne, som har et lavere frysepunkt end vand.

I februar havde vi allerede flere blomstrende påskeliljer i blandt andet Taastrup-området, hvilket mindst er en måned tidligere end normalt og der var blomstrende bellis i græsplænerne, rød tvetand i rabatterne og mirabelletræer med fyldte blomsterknopper klar til udspring, hvis bare temperaturen stiger lidt mere. Også hasselnøddebuskene er i fuld gang med at blomstre, dvs. de lange rakler er hanblomster, som spreder gul pollen ud i luften. Dette pollen er meningen at skulle lande på hunblomsterne, som sidder som en lille bitte pink "fjer" for enden af nogle af nøddebuskens bladknopper. En smuk lille detalje.

Planterne er i stand til at mærke og reagere på både temperatur og lysmængde enten hver for sig eller faktorerne i kombination med hinanden. Nogle planter indeholder særligt lysfølsomme proteiner, som kan igangsætte vækstprocesser i planten. Forårsblomsterne er formodentlig særligt følsomme for øgede temperaturer, der f.eks. kan øge vandstrømme og sukkerkoncentrationen i blade og stængler mm så blomsterne spiler sig ud.

Ud og find blomster

Hvis vi forsat har lige så mildt vejr i marts, som gennem vinteren, så skal du ud nu og finde blomster som gule følfod på sydvendte skråninger, rød hestehov på åkanter og i moser, smørgule vorterod i fugtige skove, hegn og krat, og selvfølgelig den første af vores ti smukke, lilla viol-arter nemlig martsviolen med sine velduftende mørkviolette blomster og nyreformede blade. Men kig også efter hvide anemoner og kodrivere som egentlig først plejer at blomstre i næste måned i skovene.

Sangen "Kom maj du søde milde" blev komponeret af Mozart, digtet på tysk af juristen C.A. Overbeck og formodentlig oversat senere af Mozarts enke Constance til dansk.

I første vers er der et indtrængende ønske om at maj måned skal få violen til at blomstre:

1. Kom, maj, du søde, milde!
gør skoven atter grøn,



og lad ved bæk og kilde
violen blomstre skøn.

Hvor ville jeg dog gerne,
at jeg igen den så!

Ak, kære maj hvor gerne
igen i marken gå.

Jeg er ganske sikker på at vores milde marts måned allerede nu kan opfylde dette ønske, og violblomsterne kan oven i købet spises - så skynd dig ud i Vestegnens natur og det dejlige forår.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?