17. august 2019
Matas i Brøndby og Hjerteforeningen Glostrup/Rødovre har netop opsat en døgntilgængelig hjertestarter på Matas? butiksfacade.
Matas i Brøndby og Hjerteforeningen Glostrup/Rødovre har netop opsat en døgntilgængelig hjertestarter på Matas? butiksfacade.
Foto: HANS SOENDERGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny hjertestarter kan redde liv døgnet rundt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny hjertestarter kan redde liv døgnet rundt
Vestegnen - 31. oktober 2018 kl. 15:09
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hjerteforeningen Glostrup/Rødovre og Matas i Brøndby opsætter en døgntilgængelig hjertestarter på butikkens facade. Det estimeres, at cirka 24 borgere rammes af hjertestop årligt i Brøndby Kommune, og den nye hjertestarter skal øge trygheden og forbedre chancen for at overleve et hjertestop.

Et mangeårigt samarbejde mellem Hjerteforeningen og Matas kommer nu indbyggerne i Brøndby til gode. En ny døgntilgængelig hjertestarter er netop sat op på Matas' butiksfacade i Brøndby Strand Centrum. Placeringen er valgt ud fra en lav koncentration af døgntilgængelige hjertestartere i området.

Butikspersonalet bliver uddannet til at anvende hjertestartere samt give hjertemassage, så de er klædt på til at yde førstehjælp, hvis uheldet er ude. Hjertestarteren er finansieret af overskuddet fra salget af et populært gavevedhæng, designet i samarbejde med Hjerteforeningen i forbindelse med julen 2017.

- Vi er stolte af, at vi bidrager til at øge trygheden i Brøndby og ikke mindst overlevelseschancerne ved hjertestop ved at gøre en hjertestarter tilgængelig døgnet rundt lige udenfor vores dør. Fra Hjerteforeningen ved vi, hvor vigtigt det er at kunne gribe hurtigt ind ved et hjertestop. Sundhed og velvære har mange facetter lige fra kosttilskud til hjertestartere, og vi i Matas ønsker at påtage os et ansvar for at sikre sundhed for danskerne gennem hele livet, forklarer Benedikte Neergaard-Nielsen, der er butikschef hos Matas i Brøndby.

Hjertestarteren er det seneste resultat af et mangeårigt samarbejde mellem Hjerteforeningen og Matas. Siden 2007 har butikskæden doneret i alt 21,7 millioner kroner til Hjerteforeningen. Størstedelen af midlerne er gået til forskning i kvinders hjerte-kar-sygdomme.

Nærhed er essentielt

Det estimeres, at gennemsnitligt 24 borgere i Brøndby Kommune rammes af hjertestop hvert år udenfor sygehus. Chancen for at overleve afhænger i høj grad af, om et menneske i nærheden griber ind.

En hjertestarter er et effektivt redskab til at kickstarte hjertet, men allerede ti minutter efter hjertet er stoppet, har indsatsen ikke længere effekt. Nærhed til en hjertestarter er derfor essentiel.

- Vi er glade for, at vores lange og gode samarbejde med Matas resulterer i, at der bliver sat en hjertestarter op på Matas i Brøndby. Jann Larsen, der er formand for Hjerteforeningen i Glostrup/Rødovre, og jeg er begejstrede over, at indbyggerne i Brøndby nu har en ekstra hjertestarter til rådighed og dermed er bedre rustet til at redde liv. For vi ved, at hvert minut tæller ved hjertestop, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.