16. oktober 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny anonym psykolog-rådgivning for unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny anonym psykolog-rådgivning for unge
Vestegnen - 06. september 2019 kl. 09:51
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ishøj Kommune tilbyder unge gratis samtaler med en psykolog. Det er en investering i fremtiden, siger Merete Amdisen, formand for social- og sundhedsudvalget.

Og snart kan unge få gratis og anonym psykolog-rådgivning i Brohuset, Ishøj Kommunes nye bygning på Vejlebrovej 45.

Ordningen »Psykologisk Anonym Ungerådgivning« gælder for alle unge i alderen 15-25 år, der er bosat i Ishøj eller Vallensbæk, og giver mulighed for op til fem gratis samtaler med en psykolog.

- Alt for mange unge oplever perioder med angst, depression eller andre udfordringer, som gør livet svært. Jeg tror på, at en tidlig indsats vil give større livskvalitet og spare de unge for mange udfordringer senere i livet, siger Merete Amdisen.

Først og fremmest er formålet med ordningen at hjælpe de unge godt igennem livet, Men ordningen vil formentlig også være en gevinst for kommunen på sigt, understreger Merete Amdisen:

- Samtidig skal indsatsen ses som en investering - den behandling, som vi sætter ind med tidligt i de unges liv, kan i mange tilfælde betyde, at vi undgår langvarige behandlingsforløb senere, når problemerne har fået lov til at vokse sig alt for store. Jeg håber, at mange flere unge vil finde vej til Ishøj Kommunes åbne rådgivning fremover.

Samtalerne hos psykologen kan blandt andet handle om skilsmisse, konflikter i hjemmet, tristhed, ensomhed, præsentationsangst eller mobning.

Den unge kan selv bestemme, hvor meget han/hun vil fortælle, og om han/hun vil være anonym.

Samtalerne foregår i Brohuset på Vejlebrovej 45 i Ishøj - medmindre andet bliver aftalt.

Unge, der ønsker at høre mere om tilbuddet eller aftale en tid, kan ringe på telefon 51504441.