Siden november 2020 har Hovedstadens Letbane indrettet byggeplads ved Søndre Ringvej 37 i Brøndby. Her skal man nu i gang med at samle nogle af de kommende stålbroer til letbanen.
Broerne skal i foråret og sommeren fragtes længere ned ad Søndre Ringvej og løftes på plads over Stationsparken, Sydvestvej og jernbanesporene på Søndre Ringvej nær Glostrup Station, hvor man er i fuld gang med anlægsarbejdet.
De første dele til broerne ankommer i starten af februar til byggepladsen ved Søndre Ringvej 37 i Brøndby. Derefter går man i gang med at samle broerne på byggepladsen. Der kan være periodevis støj fra slibe- og svejsearbejde, som vil foregå bag en afskærmning. Arbejdet finder sted på hverdage i tidsrummet kl. 07-18.
Hovedstadens Letbane forventer, at de første broer bliver løftet på plads over Stationsparken og Sydvestvej i foråret. I alt skal der samles seks broer frem til udgangen af sommeren 2021.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her