19. august 2019
Slukningsarbejdet på Bredstensvej i Rødovre er snart slut. Foto: Hovedstadens Beredskab
Slukningsarbejdet på Bredstensvej i Rødovre er snart slut. Foto: Hovedstadens Beredskab
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nabo alarmerede om villabrand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nabo alarmerede om villabrand
Vestegnen - 14. august 2019 kl. 09:59
Af Freja Czajkowski
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hovedstadens Beredskab har i siden de tidlige morgentimer været i gang med at slukke en brand på Bredstensvej i Rødovre. Her havde ilden fat i tagkonstruktionen på en villa.

Husets beboere var ikke hjemme, men en nabo opdagede branden og fik ringet 112.

Hovedstaden Beredskab sendte flere udrykningskøretøjer til adressen klokken 5.24.

- De er stadig på adressen. Branden er for så vidt slukket, men vi er i gang med at grabbe isoleringsmateriale og tagsten, så vi sikrer, at der ikke kommer ildlommer, siger den vagthavende operationschef.

Ved at »grabbe« isoleringsmaterialet fjerner man eventuelle gløder, så branden ikke blusser op igen.

Det har været muligt for Hovedstadens Beredskab at begrænse branden til taget. På den måde forsøger de at redde mest muligt af hus og inventar.

- Vi påbegynder værdiredning for at sikre, at den stakkels familie ikke mister indboet, siger operationschefen.

Sikringen kan ske ved at bære ting ud, dække til med plastik, sørge for ventilation, så røgen kommer ud og sørge for, at hele bygningen ikke bliver fyldt med slukningsvand.

De er endnu usikkert, hvad der forsagede branden.