9. december 2019
Morten Østergaard (R) og Fredrik Kristensen fik sig nogle gode snakke.
gallery icon

Se billedserie

Morten Østergaard (R) og Fredrik Kristensen fik sig nogle gode snakke.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Morten Østergaard overnattede hos en børnefamilie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Morten Østergaard overnattede hos en børnefamilie
Vestegnen - 10. november 2019 kl. 09:27
Af Freja Czajkowskifreja.czajkowski@sn.dk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Normalt sover de fem hjemme hos 35-årige Fredrik Kristensen i Albertslund. Fredrik Kristensen, hans kone Jette og deres tre børn. Men fornylig havde de en ekstra gæst i huset. Én de ikke kendte på forhånd, men som var inviteret. Nemlig Radikale Venstres Morten Østergaard.

Politikeren har flere gange pakket en taske og lånt en seng hos borgere rundt om i landet. Og denne gang kom han til Albertslund, hvor familien Kristensen inviterede indenfor.

- I Radikale Venstre vil vi gerne blive klogere på, hvad der bekymrer og skaber håb. Derfor tager jeg ud og taler med mennesker om de ting, der fylder i deres liv, og om hvordan vi kan gøre deres håb til handling, siger Morten Østergaard.

Det var Fredrik Kristensen, som selv meldte sig på banen, da politikeren skrev ud og spurgte, hvem han måtte overnatte hos.

- Jeg synes, det var tilpas gakket, så jeg måtte slå til, siger Fredrik Kristensen om årsagen, og forsætter:

- Jeg synes, politikerne har så meget indflydelse, og dette er en mulighed for at forstå, hvordan de går til opgaven. Jeg har meget en oplevelse af, at der er fokus på, hvad der lige er oppe i tiden, enkeltsager. Jeg vil gerne vide, hvordan vi sikrer en langsigtet plan for Danmark, siger han.

Da Fredrik Kristensen har tre børn i alderen et til syv år, var det især daginstitutioner og folkeskolen, som han og Morten Østergaard vendte ved aften- og morgenbordet.

- Jeg havde forventninger om, at det nok skulle blive en oplevelse, men jeg havde ikke tårnhøje forventninger. Jeg synes, det var enormt positivt. Vi havde nogle reelle snakke, hvor jeg nogle gange er i tvivl om, hvor meget filter der er på politikers udtalelser i medierne, siger Fredrik Kristensen, som er it-konsulent.

Og da Morten Østergaard tog videre efter morgenmaden, følte it-konsulenten, at han havde fået svar på nogle af sine spørgsmål.

- Morten Østergaard forklarede, at han arbejder ud fra et værdisæt, og at han går ind til forhandlinger med det i mente. Han mener ikke, at han i så høj grad er styret af mærkesager, men har nogle værdier og langsigtede mål, han gerne vil opnå, siger Fredrik Kristensen.