7. maj 2021
Statsminister Mette Frederiksen besøgte onsdag eftermiddag den store erhvervsskole TEC på Avedøre Holme i Hvidovre. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
gallery icon

Se billedserie

Statsminister Mette Frederiksen besøgte onsdag eftermiddag den store erhvervsskole TEC på Avedøre Holme i Hvidovre. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mette Frederiksen på teknisk skole: - En kæmpe fornøjelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mette Frederiksen på teknisk skole: - En kæmpe fornøjelse
Vestegnen - 14. april 2021 kl. 18:06
Af Peter Erlitz

- Jeg er mere optimistisk nu, end jeg var før besøget.

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen, efter hun onsdag eftermiddag var forbi den store erhvervsskole TEC på Avedøre Holme i Hvidovre.

Her fik hun en rundvisning, og kunne med selvsyn konstatere, hvordan de nuværende corona-regler påvirker undervisningen, elever og lærere.

TEC Hvidovre er Nordeuropas største uddannelsescenter inden for mekanik og transport.

Under besøget hilste Mette Frederiksen blandt andet på elever fra bil- og motorcykelmekaniker-uddannelsen samt lærere.

- Det var et godt besøg. Det var en kæmpe fornøjelse at høre fra eleverne, at de er lykkelige for at være tilbage på skolen og kunne dyrke deres fag, sagde statsministeren efter besøget.

En enkelt ting havde gjort særligt indtryk. Det var en lærer, som møder ind tre kvarter før om morgenen - og opfordrer eleverne til at gøre det samme - alt sammen med henblik på at indhente det faglige efterslæb.

Artiklen fortsætter under billedet

Selv om statsminister Mette Frederiksen fortalte, at hun er meget bevidst om, at netop erhvervsskole-elever har brug for at komme tilbage til skolen, fordi uddannelserne er fysiske og praktiske, så ville hun ikke give løfter om en hurtigere eller større genåbning i forhold til, hvad der allerede ligger i genåbningsplanen.

Læring det vigtigste

Den store erhvervsskole kører lige nu på halvt blus, forstået på den måde, at eleverne møder ind på skolen noget af tiden, og ellers står den på fjernundervisning.

- Vi prioriterer de elever, som står foran deres afslutning. Det er vigtigt, at de kan blive færdige med et godt resultat og komme videre i job, siger direktør på TEC, Morten Emborg.

- For os er elevernes læring det helt afgørende, og derfor prøver vi også at være så fleksible som muligt, tilføjer han.

En af de muligheder, man overvejer, er at tilbyde undervisning i weekender.

Praktisk læring

For de elever, som møder ind på skolen, er der en række retningslinjer, som skal følges. De skal møde op med en negativ coronatest - og har de glemt det, så har skolen et eget lille testcenter. Der er også retningslinjer for brug af mundbind, afspritning, afstand mm.

Selv om der bruges en del energi på retningslinjerne, så er det trods alt en fordel for elever og lærere, at halvdelen af undervisningen nu foregår fysisk. Det er fx svært at lære om bilers mekanik, hvis man ikke er fysisk til stede og kan røre ved materialer og installationer. At lære at skifte bremser på en bil er svært via fjernundervisning.

Af samme årsag har fjernundervisningen for en stor del været teori, og nu skal den praktiske læring så indhentes.

Selv i de perioder, hvor alle uddannelser har været lukket ned, så har der været en vis fysisk uddannelse på TEC på Avedøre Holme. Det skyldes, at en række såkaldte certifikatkurser på transportuddannelsesområdet er undtaget nedlukningen. Der er tale om erhvervsrettede kurser, som der er behov for hos både medarbejdere og virksomheder.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?