29. juli 2021
Livredderne på Ishøj Strand blev torsdag i sidste uge kaldt til hjertestop.
Livredderne på Ishøj Strand blev torsdag i sidste uge kaldt til hjertestop.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Livreddende aktion på stranden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livreddende aktion på stranden
Vestegnen - 20. juli 2021 kl. 15:29
Af Peter Erlitz

Både strandgæster og livreddere gik i aktion, da en ældre mand fik hjertestop på Ishøj Strand.

Det var midt på eftermiddagen torsdag den 15. juli, det skete. De specialuddannede livreddere fra Trygfonden Kystlivredning blev kontaktet af badegæster og af 112-alarmcentralen om, at en ældre mand havde fået hjertestop cirka 500 meter fra livreddertårnet.

Personen var bragt ind på land af badegæster, og der var påbegyndt hjertelungeredning. Da livredderne ankom til personen, overtog de behandlingen og påsatte en hjertestarter og gav ilt.

Sideløbende var både Region Hovedstadens akutberedskab og Beredskab 4K i Greve blevet tilkaldt, og da ambulancen kort tid efter ankom, overtog ambulancebehandlerne og bragte efterfølgende den ældre mand på hospitalet.

Heldigvis var der ikke lignende alvorlige hændelser i Strandparken i sidste uge. Her er oversigten over antallet af aktioner, som Trygfondens kystlivreddere gennemførte i sidste uge.

Vallensbæk: 0 livreddende aktioner, 7 førstehjælpsaktioner, 4 forebyggende aktioner og 158 oplysende indsatser.

Brøndby: 0 livreddende aktioner, 19 førstehjælpsaktioner, 42 forebyggende aktioner og 50 oplysende indsatser.

Ishøj: 1 livreddende aktion, 10 førstehjælpsaktioner, 13 forebyggende aktioner og 233 oplysende indsatser.

Hundige: 0 livreddende aktioner, 6 førstehjælpsaktioner, 6 forebyggende aktioner og 258 oplysende indsatser.

Livredderne udfører fire typer indsatser på strandene. Det er livreddende aktioner, hvor det vurderes, at en eller flere personer var i livsfare, det er førstehjælpsaktioner, eksempelvis snitsår, skader efter møde med brandmænd, bistik, forstuvninger og dehydrering, det er forebyggende indsatser, hvor livredderne har været ude i vandet for at advare folk, der eksempelvis har taget en luftmadras/gummibåd/badedyr med i vandet ved fralandsvind, eller få dem til at svømme tættere på land, og det er oplysende indsatser, hvor livredderne har været i kontakt med badegæster om fx de lokale forhold på stranden, de fem baderåd, og hvad man skal være opmærksom på i vandet.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?