26. april 2019
På Vestegnen ligger flere arkitektoniske perler og vartegn.
På Vestegnen ligger flere arkitektoniske perler og vartegn.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Livet på Vestegnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livet på Vestegnen
Vestegnen - 02. oktober 2016 kl. 08:13
Af www.birgitte-b.dk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Birgitte blogger om livet på Vestegnen - denne gang om forstads-arkitektur.

arrow Læs også: Livet på Vestegnen: Vi snakker om vejret

Det er noget, som de fleste af os vel næppe bider mærke i, når den travle dagligdag har taget fat. Noget som vi glemmer at sætte pris på, når vi ser på det. Noget som er en stor del af vores omgivelser, hvor vi end bevæger os hen. Jeg mener selvfølgelig arkitekturen, som er en ret så dominerende del af Vestegnen.

Vi har nemlig ret så mange rigtig flotte arkitekttegnede bygninger. Mange af dem er vores rådhuse og de boliger, som vi bor i. Derudover er der et væld af museer, kirker, uddannelsesinstitutioner og kulturhuse, som også er nogle af de mange eksempler på arkitekttegnede perler på Vestegnen.

På Vestegnen ligger flere arkitektoniske perler og vartegn. Nogle gange kan man blive helt overrasket over den opmærksomhed, som Vestegen har nydt fra de forskellige arkitekter gennem årene. Selv i rollen som udskældt forstad i den knap så fine ende, har Vestegnen alligevel tiltrukket en del af de store og berømte arkitekter.

Det er ikke kun 1970'er boomet, der gav anledning til, at arkitekterne gjorde Vestegnen til et favoritsted. Der er flere bygninger i området, der er helt tilbage fra starten af 1900-tallet. Det er jo et område, der er udbygget ganske langsomt, samtidig med at mange kirker mv. blev bevaret helt tilbage fra landbrugssamfundet. Der er på Vestegnen hele områder, der i arkitektens helhedstanker er så gennemførte med boliger og butikker og et fravær af biltrafik. De mange små tæt-lav-bebyggelser, inspireret af kulturhistorien i det danske landsbyland. Det er det moderne, det klassiske og det mange af os forbinder med traditionelle 1970'ere.

På Vestegnen kan man faktisk finde en lang tidslinje i selve arkitekturen. Helt tilbage til de velkendte og århundrede gamle kirker i hele området og op til den moderne og verdensberømte forstadsarkitektur fra 1950'erne og frem. Samtidig har Vestegnen budt det helt nye fra nutiden velkommen. Bygninger som skånsomt bliver bygget til både at give fornyelse og påskønne det særlige ved Vestegnen. Faktisk kan man på hele Vestegnen opleve udviklingen i arkitekturens historie, bare ved at besøge forskellige bygninger.

Jeg tror på, at arkitekturen spiller en stor rolle for et område og dens beboere. Arkitekturen bliver så at sige rammen om livet. Det vi især er kendt for, er at arkitekturen passer ind og går op i en højere enhed med det omkringliggende miljø. Så selv om vi måske ikke bemærker det, så er hele rammen i form af arkitekturen, med til at danne rygraden for Vestegnen.

arrow Livet på Vestegnen: Undgå madspild
31. marts 2019 kl. 07:03 Opdateret: kl. 07:27
arrow Livet på Vestegnen: Tag uddannelsen her
17. marts 2019 kl. 07:13 Opdateret: kl. 15:56
arrow Livet på Vestegnen: Brug fastelavn til at møde andre
02. marts 2019 kl. 07:04 Opdateret: kl. 14:54