24. august 2019
Ingen birk her i avisen. Så I får et foto af det smukke magnolia træ som står udenfor min dør.
Ingen birk her i avisen. Så I får et foto af det smukke magnolia træ som står udenfor min dør.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Livet på Vestegnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livet på Vestegnen

Forår på godt og ondt (mest godt). Birgitte blogger om livet på Vestegnen.

Opdateret 15. maj 2014 kl. 12:04
Vestegnen - 15. maj 2014 kl. 09:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er forår. Også på Vestegnen.

Og naturen giver den gas herude! Smukke blomster alle vegne. Træerne har store knopper og bare venter på at springe ud. Vejkanterne i mange af vores byer er prydet med de fineste påskeliljer, pinseliljer og tulipaner. Snart kommer roserne frem. De japanske kirkebærtræer og magnoliaen blomstrer allerede i stor stil.

Og jeg nyder det hele. Suger det ind og glædes over farverne, varianterne og det grønne, som jeg bor lige midt i. Alt er så fint og flot... Bortset fra birken! Birken som smider sin pollen og vinden, som bærer den alle vegne. Ind i min lejlighed, i mit tøj, i min næse, hals og øjne. Det klør. Jeg nyser. Øjnene løber i vand. Den lede birk. Alle vegne er den, fordi jeg bor midt i det grønne. Og fordi jeg vover mig udenfor og nyder foråret.

Jeg prøver hvert år at springe pillerne og øjendråberne over. Prøver at ignorere alle symptomerne og lade som om, det er en (vedvarende) forårsforkølelse. Jeg skal bare klare mig igennem. Det er kun en periode. Det er det, som jeg messer til mig selv hele tiden. Men jeg vågner om natten og hele ansigtet klør. Og næsen løber. Det er ikke særlig rart. Eller særlig charmerende. Igen i år har jeg kapituleret og med grødet stemme og løbende øjne været på apoteket og købe stort ind.

Pillerne er min ven. De hjælper mig igennem dagen og natten. Selv om de ikke helt fjerner følelsen af, ikke at være helt på toppen. Øjnene svider stadig en smule og vejrtrækningen er ikke helt som den plejer. Birken er ikke min ven - og heller ikke mange andres. Jeg kender flere som er i samme båd som mig.

Og ved I hvad. Når birken slutter og jeg bogstaveligt talt trækker vejret normalt igen, så er der ikke langt tid til græsset og dets pollen. Som jeg heller ikke kan tåle. Og er der noget, der er meget af herude på Vestegnen, så er det græs! Og når tiden for græs kommer, så begynder det hele forfra! Men jeg nægter at lade mig kue. Nægter at blive inde hele foråret og ikke nyde de smukke blomster og alle træerne, der springer ud. Jeg bor midt i det grønne og det skal nydes. Vi ses derude!

arrow Læs også: Livet på Vestegnen: Sommeren er her
Birgitte blogger på Vestegnen

  • Bag bloggen »Livet på Vestegnen« står 39-årige Birgitte fra Brøndby.
  • Hun er født og opvokset i Brøndby, har aldrig boet andre steder end på Vestegnen, og bor i dag i Brøndby som hun betragter som »Vestegnens smørhul«.
  • Til daglig passer hun job og familie, hvor hun lever sammen med sine to drenge, kæreste og »pap-barn« som også er en dreng.
  • Birgitte beskriver sig selv sådan her: »Jeg elsker mine drenge, mad og bøger. Jeg går op i mode, dullegrej, den almindelige hverdag, retfærdighed og plads til alle. Ellers er jeg helt (u)almindelig...«
  • Birgitte vil blogge fast i Vestegnen hver 2. eller 3. uge.
  • Du kan også følge Birgittes egen blog på www.bb2605.blogspot.dk - den har titlen Livet på Vestegnen - tanker fra 2605.

arrow Lyden af Vestegnen
25. maj 2019 kl. 06:49 Opdateret: kl. 14:49
arrow Livet på Vestegnen: Ude godt - hjemme bedst
28. april 2019 kl. 06:57 Opdateret: kl. 17:46
arrow Livet på Vestegnen: Vi snakker om vejret
13. april 2019 kl. 06:49 Opdateret: kl. 12:08