15. juli 2019
Lad os få flere jubeloptimister på Vestegnen.
Lad os få flere jubeloptimister på Vestegnen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Livet på Vestegnen - den gode omtale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livet på Vestegnen - den gode omtale
Vestegnen - 12. april 2016 kl. 17:44
Af www.birgitte-b.dk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Birgitte blogger om livet på Vestegnen.

arrow Læs også: Livet på Vestegnen: Sommeren er her

Jeg er et par gange blevet beskyldt for, at have skyklapper på, når jeg vælger emner og fokus til mine indlæg her i avisen. Jeg får skudt i skoen, at jeg vender det blinde øje for meget til og se tingene alt for rosenrødt. At jeg ikke vil anerkende de problemer, der er på Vestegnen med bla. kriminalitet, ghettodannelser og andre sociale- og etniske problemer.

Det er dog et aktivt valg, jeg har truffet helt bevidst. For er der ikke allerede nok fokus på de negative ting på Vestegenen? Har vi virkelig brug for mere negativ omtale? Eller har vi måske netop brug for, at vi fokuserer på de ting, der fungerer og som er gode ved vores område?

Jeg mener helt klart, at vi ikke skal ignorere problemerne på Vestegnen. Til gengæld mener jeg også, at vi skal gøre noget positivt, frem for »bare« at supplere til den dårlige omtale-spiral med en masse negativitet. For det er jo ikke kun det negative ved Vestegnen, vi omtaler og påvirker. Nej, det er jo også os selv, vi taler dårligt om.

I stedet for kunne vi jo begynde med at være lidt stolte over alt det, som Vestegnen også er. Vi kunne begynde at glæde os over alle de dejlige ting, der er her. Og med den glæde, kunne der komme en positiv »smitte« til andre. Endda også til alle dem, som måske ikke kender vores område, andet end det de hører gennem medierne. Jeg kender f.eks. en kvinde, der konsekvent omtaler Vestegnen som »velfærdsbæltet« og på den måde bærer de gode ting videre, også i sin omtale af Vestegnen overfor andre.

Og ved I hvad - det virker. Positive omtaler bliver også husket og vi har faktisk masser af velfærd. Det handler bare om at finde de gode historier.

Måske er jeg ikke enig med mange andre mennesker på Vestegnen. Måske er de ligeglade - og det er helt sikkert ikke dem, der læser mine indlæg her i avisen. Men det gør ikke noget godt for os alle på Vestegnen, hvis vi fortsætter den dårlige omtale og kun fokuserer på de negative ting i området. Det rammer os selv, som en boomerang af negativitet.

Min opfordring er derfor: slå skyklapperne til og rank ryggen. Tal om de gode ting og se, om det ikke kaster en stolthed og glæde af sig. Der er nemlig masser at være stolt af - og glad for - når man lever på Vestegnen.

Birgitte blogger om Vestegnen
  • Bag bloggen »Livet på Vestegnen« står 40-årige Birgitte fra Brøndby.
  • Hun er født og opvokset i Brøndby, har aldrig boet andre steder end på Vestegnen, og bor i dag i Brøndby som hun betragter som »Vestegnens smørhul«.
  • Til daglig passer hun job og familie, hvor hun lever sammen med sine to drenge, kæreste og »pap-søn«.
  • Birgitte beskriver sig selv sådan her: »Jeg elsker mine drenge, mad og bøger. Jeg går op i mode, dullegrej, den almindelige hverdag, retfærdighed og plads til alle. Ellers er jeg helt (u)almindelig...«
  • Birgitte vil blogge fast i Vestegnen hver 2. eller 3. uge.
  • Du kan også følge Birgittes egen blog på www.birgitte-b.dk - den har titlen Livet på Vestegnen.


arrow Lyden af Vestegnen
25. maj 2019 kl. 06:49 Opdateret: kl. 14:49
arrow Livet på Vestegnen: Ude godt - hjemme bedst
28. april 2019 kl. 06:57 Opdateret: kl. 17:46
arrow Livet på Vestegnen: Vi snakker om vejret
13. april 2019 kl. 06:49 Opdateret: kl. 12:08