19. maj 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Livet på Vestegnen: Prøv med venlighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livet på Vestegnen: Prøv med venlighed
Vestegnen - 03. februar 2019 kl. 06:49
Af www.birgitte-b.dk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Birgitte blogger om livet på Vestegnen. Denne gang om en ny tendens. Her er hendes indlæg:

arrow Læs også: Livet på Vestegnen: Ude godt - hjemme bedst

Jeg har i begyndelse af januar læst en artikel, som har inspireret mig. Det var endda en artikel i et dameblad. Noget som jeg ikke særlig tit bliver fanget af. Men teksten og budskabet krøb alligevel under huden på mig. Både sådan generelt i min dagligdag, men også til dette indlæg.

Artiklen handlede om en ny »tendens«, som vinder frem: venlighed. Jeg skriver »tendens«, fordi det er et underligt fænomen, at noget som venlighed skal være en moderne ting. Nå, men venlighed er åbenbart »det nye sort« lige nu. Hypermoderne. Noget som vi alle burde gøre - både for os selv og for andre.

For der er det med venlighed, at der også skabes fysisk (gode) reaktioner inde i kroppen, når vi er venlige mod andre. Venlighed sænker blodtrykket og gør os gladere. Man får energi og livsglæde. Kort sagt, så får man det bedre af at være venlig. Og venlighed er jo i familie med næstekærlighed. Med venlighed hjælper vi alle til, at de negative ringe ikke spreder sig.

»Kill them with kindness« lyder et fint ordsprog på engelsk. Oversættelsen »Elsk dem til døde« lyder måske lidt voldsom, men det er alligevel værd at huske. Vi møder alle, på et eller andet tidspunkt, folk som vi ikke er så glade for. Og her er det ekstra vigtigt at huske venligheden. Det er ikke mange konflikter, der begynder med høflig og venlig kommunikation.

Faktisk så kender jeg godt følelsen at være overfor et menneske, som virkelig får nakkehårene til at stritte. Mennesker, hvor kemien bare er helt skæv lige fra begyndelsen. De situationer tror jeg ikke, nogen vil kunne frasige sig. Men det er så her at venlighed kommer ind i billedet. For at takle andre (besværlige) mennesker i dit liv med venlighed vil helt sikkert gøre noget godt. Og der ville helt sikkert også være mange positive oplevelser, hvis vi alle var lidt mere venlige mod hinanden.

Altså at favne dem, som man ikke nødvendigvis holder særlig meget af og vise venlighed og høflighed, er én ting. Men det kan jo også bruges overfor dem, man ikke kender. Og det vil jeg varmt anbefale. »En fremmed er en ven, du endnu ikke har mødt« som et andet ordsprog siger.

Så: Vær moderne, vær venlig. Kan man ikke andet, så kan man i det mindste være høflig og venlig. Der er nok ikke andet for end at prøve det ude i den virkelige verden. Er du med?!!

arrow Livet på Vestegnen: Vi snakker om vejret
13. april 2019 kl. 06:49 Opdateret: kl. 12:08
arrow Livet på Vestegnen: Undgå madspild
31. marts 2019 kl. 07:03 Opdateret: kl. 07:27
arrow Livet på Vestegnen: Tag uddannelsen her
17. marts 2019 kl. 07:13 Opdateret: kl. 15:56