25. april 2019
Om kort tid er der Vestegnens Kulturuge.
Om kort tid er der Vestegnens Kulturuge.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Livet på Vestegnen: Kultur og efterår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livet på Vestegnen: Kultur og efterår
Opdateret 02. september 2018 kl. 07:31
Vestegnen - 02. september 2018 kl. 07:23
Af www.birgitte-b.dk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Birgitte blogger om livet på Vestegnen. Hun glæder sig til et efterår med masser af kulturelle arrangementer, blandt andet Vestegnens Kulturuge. Her er hendes indlæg:

arrow Læs også: Livet på Vestegnen: Vi snakker om vejret

Om et splitsekund, så er det efterår. På én måde, så kom det meget pludseligt. Som om den uendelige sommer aldrig ville slutte, men alligevel gjorde det. Og så var det tid til efterår. Med varsel om regn og rusk, men også en sol, som vil skinne på de mange farver, som naturen byder på om efteråret. Det er ikke alt sammen skidt, selv om de lyse timer bliver færre og mørket holder sit indtog i vores liv.

Efteråret kommer - om vi vil det eller ej. Et efterår, som på en eller anden måde altid rimer på kultur. Efteråret er spækket med arrangementer, som for at lokke os lidt ud, inden vinteren for alvor står og banker på.

De mange kulturevents skydes for alvor i gang med Vestegnens Kulturuge. Seks af Vestegnens kommuner er igen samlet om at give alle på Vestegnen (og dem, der skulle have lyst til at komme forbi) et brag af en oplevelse.

Tidligere års kulturuge har blandt andet givet os kunstværkerne 'De glemte kæmper' rundt om på Vestegnen. Kæmperne hjalp med en stor opmærksomhed på, hvad Vestegnen også er. Jeg kender nemlig flere - også mange som ikke er fra Vestegnen - der virkelig har opdaget eller gen-opdaget steder, som de ellers ikke ville besøge. Alt sammen på grund af Kæmperne.

I år er kunstværkerne (fugle)Reder, som bygges rundt omkring i kommunerne. Jeg glæder mig til at se dem alle færdige. Det dejlige ved opførelsen af disse kunstværker er, at frivillige på Vestegnen er med til at bygge. Rederne bliver forhåbentlig gode udflugtsmål for mange på Vestegnen. Ligesom med Kæmperne, så håber jeg, at årets Reder også kan bruges som udgangspunkt for en tur ud i andre kommuner end ens egen.

Ud over kunstværkerne, så er der virkelig mange gode og spændende arrangementer i Kulturugen. Jeg har allerede sat et par krydser i min kalender. Hvad enten man har lyst til musik, foredrag, museums rundvisning, teater eller en tur i naturen - ja, så er der noget på programmet, der kan friste de fleste. Der er meget at vælge imellem og noget for både børn og voksne eller hele familien. Så uanset hvad udgangspunktet er, så er det værd at slå vejen forbi.

Kulturugen er i uge 37, men allerede fra fredag den 7. september går de første arrangementer i luften. Man kan i øvrigt se flere oplysninger, praktiske informationer og hele programmet for Vestegnens Kulturuge 2018 på www.vkir.dk

arrow Livet på Vestegnen: Undgå madspild
31. marts 2019 kl. 07:03 Opdateret: kl. 07:27
arrow Livet på Vestegnen: Tag uddannelsen her
17. marts 2019 kl. 07:13 Opdateret: kl. 15:56
arrow Livet på Vestegnen: Brug fastelavn til at møde andre
02. marts 2019 kl. 07:04 Opdateret: kl. 14:54