22. september 2021
Camilla og Steffen vælger at tage til Hvidovre Strandpark, når de skal på strandtur med børnene Theo og Sia-Sophie. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Camilla og Steffen vælger at tage til Hvidovre Strandpark, når de skal på strandtur med børnene Theo og Sia-Sophie. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lille børnevenlig strand vinder: Hyggelig og overskuelig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lille børnevenlig strand vinder: Hyggelig og overskuelig
Vestegnen - 23. juli 2021 kl. 18:43
Af Peter Erlitz

Den »lille« strand i Hvidovre bliver foretrukket af mange, fordi den er børnevenlig og overskuelig.

arrow Læs også: Derfor kan der komme rødt flag

- Vi tager altid til Hvidovre, når vi skal til stranden med børnene. Den er børnevenlig og hyggelig, og så er det et plus, at der er græs at ligge på i stedet for sand.

Camilla og Steffen er i Hvidovre Strandpark med børnene Theo og Sia-Sophie.

De bor i Glostrup, og har på en særdeles varm juli-eftermiddag valgt at tage til Hvidovre, fremfor en af strandene i Strandparken.

- Det her er en meget børnevenlig strand, hvor man skal rigtig langt ud i vandet, før det bliver dybt, så det er meget fint, når man har mindre børn. Og for os forældre er stranden overskuelig, så vi kan holde godt øje med børnene. Vi vælger altid Hvidovre, når vi tager til stranden - der er altid god plads, fortæller Camilla og Steffen.

Artiklen fortsætter under billedet

De kunne dog godt tænke sig lidt flere faciliteter, fx en toiletvogn i nærheden af selve stranden, og en bruser, hvor det er muligt at blive skyllet af.

Flere andre strandgæster peger på det samme. At stranden er hyggelig, overskuelig og meget børnevenlig, og at der er græsarealer, hvor tæpper kan bredes ud. Græsarealerne ligger lidt højere end selve sandstranden, så de voksne har gode muligheder for at holde øje med ungerne ude i vandet.

Hvidovre Strandpark åbnede i den nuværende form i sommeren 2017.

Der har siden 2011 været en lille badestrand ved Lodsparken, der ligger ved siden af Hvidovre Havn, og året efter blev der bygget en badebro. I 2013 besluttede man i Hvidovre Kommune at udvikle området til en egentlig strandpark med langt bedre bademuligheder.

Stranden blev udvidet markant, så sandarealet nu strækker sig langs næsten hele kysten mellem Hvidovre Havn og til Mørtelrenden mod nord.

Hvidovre Strandpark er forsynet med et landskabeligt kunstværk, skabt af billedhuggeren Karin Lorentzen og Vega Landskab, og støttet af A.P. Møller Fonden.

Artiklen fortsætter under billedet

I Hvidovre Strandpark er der foodtrucks, hvor det er muligt at handle varme og kolde drikke, pølser eller lignende. Her er det Sofus, der får en slushice. Foto: Jørgen C. Jørgensen

Den landskabelige skulptur består af en serie betonelementer, som alle er støbt som »unika«. De er lagt som en markering mellem sand og græs, og betonkanterne kan blandt andet bruges til at sidde eller lege på.

Klimaet er også tænkt i Hvidovre Strandpark. Den er dimensioneret til eventuelle vandstandsstigninger, så kantelementet ved daglige vandstandsudsving ikke berøres, men ved ekstreme hændelser kan tåle at stå under vand.

Hvidovre Strandpark er på få år blevet et populært udflugtsmål for børn og voksne både i Hvidovre og på Vestegnen.

Selv om Hvidovre har sin egen strand, er kommunen fortsat en del af Strandparken - og dermed strandene i Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Hundige.

Synes du, at kommunen er der for dig?