20. oktober 2020
På byggeriet af den nye letbane skal der skabes lærlingepladser svarende til 58 årsværk.
gallery icon

Se billedserie

På byggeriet af den nye letbane skal der skabes lærlingepladser svarende til 58 årsværk.
Foto: Ditte Valente
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Letbanen vil have uddannet flere faglærte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Letbanen vil have uddannet flere faglærte
Vestegnen - 07. marts 2020 kl. 07:09

Det har historisk set været svært at skabe lærlingepladser på store anlægsprojekter.

På byggeriet af den nye letbane skal der skabes lærlingepladser svarende til 58 årsværk, og nu skal en nye aftale bidrage til at styrke indsatsen.

Der har i de senere år været en voksende efterspørgsel på faglærte i bygge- og anlægsbranchen, fordi mange ældre går på pension, og der ikke uddannes nok nye i branchen.

Som led i indsatsen for at sikre lærlinge på letbanebyggeriet, har Hovedstadens Letbane indgået en partnerskabsaftale med Bygherreforeningen om en fælles praktikpladsindsats. Indsatsens formål er at bidrage til, at der uddannes flere faglærte til gavn for både de unge og for hele branchen.

Med partnerskabsaftalen vil Hovedstadens Letbane blandt andet kunne tilbyde entreprenørerne på projektet en bedre opbakning til at nå de lærlingemål, der er fastsat i kontrakten.

- Hvis det skal lykkes at skabe flere lærepladser på de store anlægsprojekter, er det nødvendigt at tænke og handle anderledes og ikke være bange for at prøve forskellige ting af. Derfor er vi glade for at indgå en partnerskabsaftale, som skal medvirke til at styrke indsatsen og tiltrække endnu flere lærlinge til letbanebyggeriet, siger bestyrelsesformand i Hovedstadens Letbane, Jakob Thomasen.

Prognoser viser, at der vil opstå akut mangel på arbejdskraft, hvis udviklingen fortsætter.

For at sikre uddannelse af flere faglærte har Hovedstadens Letbane derfor indsat sociale klausuler i kontrakterne for letbanen, hvor der stilles krav til entreprenørerne om at sikre et minimum antal lærlinge på mindst 58 årsværk, mens byggeriet står på.

Entreprenørerne kan få en bonus, hvis de er i stand til at uddanne flere lærlinge end kontraktkravet, mens der er bod for det modsatte. Indtil nu har der været ansat lærlinge på letbanen svarende til cirka fem lærlingeårsværk.

- Byggeriet er landets fjerdestørste branche. Og mangel på arbejdskraft vil skabe flaskehalse og give uhensigtsmæssige prisstigninger inden for byggeriet. Det er en uholdbar situation, der kan ende med at få negative konsekvenser for hele samfundsøkonomien. I de kommende år får vi brug for mange faglærte til de mange byggeprojekter, som planlægges rundt om i landet, så vi kan sikre en god kvalitet fremadrettet, siger Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen.

Kunne du godt tænke dig at arbejde mere hjemmefra?