22. april 2019
En 20-årig kvinde er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter et knivstikkeri i en lejlighed i Ishøj.
En 20-årig kvinde er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter et knivstikkeri i en lejlighed i Ishøj.
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvinde stak person adskillige gange i hovedet og på kroppen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinde stak person adskillige gange i hovedet og på kroppen
Vestegnen - 10. januar 2019 kl. 11:39
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 20-årig kvinde er blevet varetægtsfængslet i fire uger, mistænkt for at have stukket en person adskillige gange med kniv i en lejlighed i Ishøj.

Vestegnens Politi rykkede natten til den 31. december ud til en lejlighed i Ishøj, hvorfra en person blev hastet til Rigshospitalets traumecenter med forskellige læsioner. Denne person er i dag uden for livsfare.

Vestegnens Politi har siden efterforsket den alvorlige hændelse, og har blandt andet efterlyst en kvinde som mistænkt i sagen.

Tirsdag meldte den 20-årige kvinde sig selv til politiet, og onsdag blev hun af anklagemyndigheden ved Vestegnens Politi stillet for en dommer i Retten i Glostrup, sigtet for drabsforsøg.

Den 20-årige kvinde blev varetægtsfængslet i fire uger, ikke for drabsforsøg men mistænkt for grov vold, ved at have tilføjet en person adskillige knivstik i hovedet og på kroppen.

Hvordan hun stiller sig til sigtelsen, og hvilken forklaring hun har afgivet, er ikke muligt at få at vide. Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre, ligesom der er nedlagt navneforbud på de involverede.