11. november 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kom med bag scenen på Kulturium

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kom med bag scenen på Kulturium
Vestegnen - 20. oktober 2019 kl. 13:09
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ishøjs Kulturium er ét af sjællandske spillesteder, der i november og december danner rammen om forløbet ViceTalents II. Derfor leder Musikmetropolen lige nu efter Ishøj og omegns frivillige på spillesteder, frivillige i musikforeninger, musikere og kommende musikarrangører.

Forløbet er for alle, som vil med bag scenen og lære mere om at arrangere og afvikle livemusik-arrangementer, og samtidig mødes med andre ildsjæle fra hele Sjælland, der brænder for musikken.

For at komme med i ViceTalents II-forløbet skal man være over 15 år. Forløbet er for alle aldersgrupper, og i 2018 deltog ildsjæle mellem 16 og 66 år.

ViceTalents II består af fire aftensessions på fire forskellige sjællandske spillesteder. Hvert arrangement dykker ned i sit eget område inden for arbejdet med livemusik. På Gimle får deltagerne en indføring i livemusikbranchen og booking, på Kulturium handler det om koncepter og om at søge penge til sine arrangementer, på Richter får deltagerne indblik i, hvordan man bedst promoverer sit livearrangement, og endelig vil aftenen på Tapperiet i Køge give deltagerne viden om den praktiske planlægning og afvikling af et livearrangement.

Der er et begrænset antal pladser på ViceTalents II-holdet, så er man en af de heldige, der kommer med, giver adgang til et stærkt netværk inden for livemusikbranchen, som deltagerne kan trækkes på, når de fremover skal arrangere koncerter og festivaler. Hvis deltagerne er i gang med at planlægge arrangementer, vil de også kunne få sparring af oplægsholderne, der alle er professionelle aktører i livemusikbranchen.

Læs mere og ansøg via: www.kulturmetropol.dk/vicetalents

Ansøgningsfrist den 1. november 2019