18. april 2019
Der var tale om en massiv indsats efter klorudslippet i Avedøre Svømmehal.
gallery icon

Se billedserie

Der var tale om en massiv indsats efter klorudslippet i Avedøre Svømmehal.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klorudslip i svømmehal: Alle har det godt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klorudslip i svømmehal: Alle har det godt
Vestegnen - 10. januar 2019 kl. 15:13
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Opdateret kl. 17.10:

Vestegnens Politi meddeler, at man er færdig på stedet, og at afspærringerne i området er ophævet.

–-

11 patienter blev kørt med ambulance til hospitaler efter et klorudslippet i Avedøre Svømmehal, oplyser Region Hovedstadens akutberedskab. Hovedparten er børn, der har været eksponeret for klorudslippet. Heldigvis har de ikke udvist alvorlige symptomer.

Hvis man efter besøg i svømmehallen oplever svie i øjne eller kløe i svælg, skal man kontakte Akuttelefonen 1813. Hvis man oplever smerter i brystet eller besvær med vejrtrænkning skal man kontakte 1-1-2.

Tre klasser fra Holmegårdsskolen i Hvidovre er nu tilbage på skolen.

arrow Læs også: Forurenet klor var årsag til udslip

Tre skoleklasser fra Holmegårdsskolen i Hvidovre fik omkring kl. 11.30 i dag afbrudt deres svømmeundervisning i Avedøre Idrætscenter på grund af kraftig lugt af klor.

Eleverne, personalet og andre gæster - i alt cirka 100 personer - i idrætscentret blev med det samme evakueret, ligesom politi og beredskab blev tilkaldt. Hvidovre Kommune oplyser kort før kl. 15, at alle børn og voksne er i god behold efter den dramatiske oplevelse.

Eleverne var kl. 13 tilbage på skolen, hvor de løbende bliver tilset af lægefagligt personale. Det samme gør de berørte medarbejdere. Skolen er i kontakt med forældrene, oplyser Hvidovre Kommune.

Daginstitutionen Tryllestien, som er nabo til Avedøre Idrætscenter og svømmehallen, fik umiddelbart efter uheldet besked på at holde børn og voksne inde. Det gør institutionen resten af dagen, men situationen er nu sådan, at forældre godt kan komme og hente deres børn som normalt. Dog ikke i bil, da området er afspærret på grund af hændelsen. Forældrene til børnene i Tryllestien er blevet orienteret.

Vestegnens Politi og Hovedstadens Beredskab fik anmeldelse om afgasning af klor i et teknikrum i svømmehallen. Hovedstadens Beredskab rykkede ud med blandt andet en såkaldt kemi-udrykning. Desuden var flere ambulancer til stede. Vestegnens Politi har nu afspærret i en radius på 100 meter omkring svømmehallen i Trædrejerporten.

Der var tale om en massiv indsats. Hovedstadens Beredskab roser det tværfaglige samarbejde på stedet.

Vestegnens Politi oplyste kl. 13.35, at seks personer var kørt til undersøgelse på hospital, mens andre tilses af sundhedpersonale på stedet.

Vestegnens Politi opfordrer til, på baggrund af sundhedsmyndighedernes anbefaling, at hvis man har været i svømmehallen tidligere i dag og føler ubehag, så skal man kontakte 1813.

Politiet, Beredskabsstyrelsen, Hovedstadens Beredskab og Hvidovre Kommune er nu ved at undersøge, hvad der har forårsaget ulykken.