20. marts 2019
Jeg håber sommeren på Vestegnen byder på sol, varme og lange dage.
Jeg håber sommeren på Vestegnen byder på sol, varme og lange dage.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ka' du ha' en god sommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ka' du ha' en god sommer
Vestegnen - 23. juni 2016 kl. 09:44
Af www.birgitte-b.dk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Birgitte blogger om livet på Vestegnen, ønsker god ferie - og kommer med inspiration til sommeroplevelser.

arrow Læs også: Livet på Vestegnen: Tag uddannelsen her

Sommerferien er lige rundt om hjørnet. Jeg skal igen i år holde en del af den hjemme på Vestegnen. Og det glæder jeg mig faktisk til, for her er jo skønt. I det hele taget er Vestegnen virkelig magisk om sommeren, hvor stress og jag letter lidt og stemningen er i top. Sådan oplever jeg det i hvert fald.

Planer er der ikke mange af, da det hele afhænger lidt af vejret. Men der er alligevel et par aktiviteter på Vestegnen, som bare skal krydses af på ferielisten:

Jeg satser på, at ungerne gider følges med mig på en cykeltur på Vestvolden. Da jeg bor i begyndelsen af voldanlægget, er der en god lang rute, hvor vi både kan opleve skoven og flere andre byer på Vestegnen. Vi stopper gerne ved en af bunkerne og går en lille tur helt til selve Voldgraven. Eller vi tager madpakken med i tasken og gør et stop undervejs i det grønne.

Jeg skal helt sikkert på besøg i et meget lille og lokalt ishus i Torslunde Landsby i Ishøj. Her har en dreng på bare 12 år sin egen isbod. Nyd isen og eventuelt en kop kaffe og en snak med Marius og hans familie på bænkene eller ved gadekæret. Det er idyl og is for alle pengene.

Stranden er også et must. Jeg har et par gange taget derned i gråvejr (som den danske sommer jo nogle gange også byder på) for at bade. Faktisk var den ene gang i regnvejr. Bonus er, at hvis det regner, så føles vandet varmere end luften. Ekstra plus er den gode plads. Der er nemlig ikke særlig mange andre mennesker på stranden om morgenen eller i halv-skidt vejr.

Hvis det skulle sætte ind med heldagsregn, så går turen til Heerup Museet. Jeg er kæmpe fan af ham, især fordi han er indbegrebet af en lokal kunstner. Heerup kreerede mange af sine værker i sin have i Rødovre og mange af dem er motiver, som kan opleves på Vestegnen.

Så hvis du bare skal holde din sommerferie i baghaven, så er ovenstående måske en kærkommen inspiration til lidt dagsaktivitet - eller måske har du dine helt egne favoritter blandt åndehullerne på Vestegnen. Lige meget hvad du vælger, så håber jeg du vil bruge vores fantastiske Vestegn her i sommerperioden. Uanset vejret og aktiviteterne ved jeg, at jeg vil nyde Vestegnen - og jeg ønsker jer alle derude en rigtig god sommer.

arrow Livet på Vestegnen: Brug fastelavn til at møde andre
02. marts 2019 kl. 07:04 Opdateret: kl. 14:54
arrow Livet på Vestegnen: Prøv med venlighed
03. februar 2019 kl. 06:49 Opdateret: kl. 16:07
arrow Livet på Vestegnen: Mere ud i naturen
19. januar 2019 kl. 07:11 Opdateret: kl. 15:33