19. november 2018
Børnepanelet svarer på spørgsmål i Vestegnen. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Børnepanelet svarer på spørgsmål i Vestegnen. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jeg elsker ham, men mor kan ikke lide min kæreste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jeg elsker ham, men mor kan ikke lide min kæreste
Vestegnen - 21. oktober 2018 kl. 07:03
Af Børnepanelet
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Børnepanelet i Vestegnen svarer børn og unge på de svære spørgsmål, og giver gode råd.

arrow Læs også: Får godt råd: Bliver ikke inviteret til fest

Hvis man har et spørgsmål til Børnepanelet i Vestegnen, så kan man skrive en mail til: bornepanelet@albertslundbib.dk

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Min mor nægter, at jeg kommer sammen med min kæreste. Hun kan ikke lide ham.

Godt nok har han en mor der er underligt, men det er jo ikke hende jeg er sammen med.

Hvad skal jeg gøre - jeg elsker ham. Han er 16 år og jeg er 15 år.

Knus
Lina.

Svar

Hej Lina,
Kan godt forstå, at du er lidt frustreret over, at din mor ikke kan lide ham, når du rigtig godt kan lide ham.

Jeg tror dog ikke, at hans mor er grunden til, at din mor ikke kan lide din kæreste. Er alle mødre ikke lidt tossede?

Nu ved jeg ikke så meget om din kæreste, så kan ikke bedømme ham, men går ud fra at han er en sød fyr.

Du kender ham rigtig godt, hvor din mor kan være usikker på hvilken slags fyr han er. Derfor kunne det være en god idé, at invitere ham over til middag, så din mor langsomt kan lære ham at kende.

Jeg tror dog en stor grund til hendes usikkerhed er fordi, du er din mors »lille pige«, og at du er ved at blive stor.

Og hvis din mor ikke kender ham godt, så vil hun gerne beskytte dig. Men er sikker på, at din mor åbner sig mere op, hvis hun lærer ham at kende, og ser hvor glad du er for ham.

Held og lykke.
Kærlig hilsen
Marie-Louise 20 år, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Jeg vil gerne være skuespiller og går til drama og skal til at vælge gymnasium. Hvad kan I anbefale?

Hjælp, vær sød at hjælpe, for skolevejlederen gider ikke hjælpe.

Knus
Tina.

Svar

Hej Tina
Hvor spændende at du gerne vil være skuespiller!

Jeg tror ikke at der er specielle skuespiller-gymnasier, men der rigtig mange gymnasier som har dramalinjer.

Du kan også søge ind på dramaskoler, ved siden af din normale skolegang. F.eks. er Eventyrteatret en rigtig god drama skole, der koster 12 ugers undervisning cirka 4000 kroner. Så hvis det er noget du/I har råd og lyst til at investere i, så synes jeg at det kunne være en rigtig god ide.

Men som sagt har rigtig mange skoler dramalinjer.

Eller meld dig ind i et lokal teater.

Held og lykke
Victoria 15 år, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Øv, min storesøster var sammen med vores far på ferie, og jeg var bare hjemme hele ugen. Hun går og praler af det.

Mor og far er skilt. Hun siger at jeg ikke kan regne med at rejse med far næste år.

Er ked af det, hvad skal jeg sige til far.

Hilsen
Pus 13 år.

Svar

Hej Pus.
Jeg kan godt høre, at du er havnet i en øv situation, især når man også vil på ferie...

Jeg synes du skal snakke med din far, og forklare hvordan du har det.

Jeg er ret sikker på, at du også får en ferie med din far, selvom din søster driller. Det er ret normalt, at ens søskende driller, når de får noget, som man ikke selv har.

Men det betyder ikke, at du ikke får en ferie. Det er bare typisk søskende drilleri! Du skal derfor bare ignorere hende, og snakke med din far, så du kan få lidt afklaring.

Hvis I nu ikke skal på ferie, så er jeg sikker på, at din far stadig giver dig en anden oplevelse for jer to.

De fleste forældre går nemlig meget op i, at der ikke er forskelsbehandling i mellem søskende.

Håber I finder en løsning
Kærlig hilsen

Marie-Louise 20 år, Børnepanelet.

Spørgsmål

Hej Børnepanelet.
Min far er skide sur over at jeg vil være på mit værelse og spille på min guitar og høre musik.

Jeg har det godt med det, selv om jeg er alene.

Far siger jeg skal gå til fodbold for det gør han. Hvad skal jeg gøre?

Hilsen
CCXX dreng 15 år.

Svar

Hej dreng 15 år.

Jeg er ked af at høre, at din far er sur. Jeg synes ikke, at din far skal bestemme, hvad du skal lave i din fritid.

Jeg synes, du skal gøre det DU har lyst til. Måske kan du fortælle din far, at du gerne vil spille guitar og høre musik, og at du ikke gider gå til fodbold. Du kan også prøve at indblande nogle andre, som din mor eller søskende eller nogen, du stoler på.

Få din mor til at bakke dig op omkring, at det er super godt, at du tager ansvar for nogle ting i dit liv. Du er også 15 år! Så det er klart at du selv skal til at bestemme.

Din far skal acceptere dit valg omkring interesser. Det er super godt at have en kreativ side. Måske skulle du tage ham med til en koncert - hvor I både kan få lidt kvalitetstid sammen, men også for at han kan se hvad musik kan gøre ved én! Det kan være at han ligefrem synes det er fedt! Det håber jeg.

Håber I bliver OK igen!
Kh
Tobias 16 år, Børnepanelet.

arrow Hvad skal jeg gøre: Gider ikke barndomsveninde
12. august 2018 kl. 06:52 Opdateret: kl. 13:43
arrow Får gode råd: - Jeg tror jeg er vild med en pige
18. juni 2018 kl. 16:53 Opdateret: kl. 10:28
arrow Mor får ny kæreste hele tiden og så »glemmer« hun mig
03. juni 2018 kl. 07:11 Opdateret: kl. 15:49

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk