18. november 2017
Den absolut største udgift i Region Hovedstaden er hospitalerne. Her er det Hvidovre Hospital. Foto: Ulrik Jantzen
gallery icon

Se billedserie

Den absolut største udgift i Region Hovedstaden er hospitalerne. Her er det Hvidovre Hospital. Foto: Ulrik Jantzen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Information og debat: Den store »butik« tæt på borgerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Information og debat: Den store »butik« tæt på borgerne
Vestegnen - 18. oktober 2017 kl. 13:40
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kom med dine meninger om alt fra hospitaler, lægemangel og 1813, til trafik og miljø.

Der er valgmøde om Region Hovedstaden tirsdag 31. oktober kl. 19 i Glostrup. Her kan du møde den nuværende regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) og spidskandidat Martin Geertsen (V).

Hvis du falder på cyklen og kommer så galt af sted, at der er brug for en ambulance - så er det regionen, der så at sige kommer med udrykning.

Hvis du skal føde, så vil turen for mange på Vestegnen gå til Hvidovre Hospital.

Hvis en i familien pludselig rammes af psykisk sygdom, så er det også regionen, der træder til.

Og skal du med natbussen hjem efter arbejde eller en tur i byen, så kan du sende en venlig tanke til regionen.

Når du tirsdag den 21. november går til valg, så får du udleveret to stemmesedler. På den ene skal der krydses af til valget i den kommune, hvor du bor. Og på den anden skal der krydses af til regionsråds-valget.

Dette »ekstra« kryds er mindst lige så vigtigt som krydset til byråd eller kommunalbestyrelse.

Regionen løser nemlig nogle af de vigtigste opgaver i hverdagen. Det er blandt andet hospitaler, psykiatrisk behandling, praktiserende læger, den nære sundhed og genoptræning i samarbejde med kommunerne, ambulancekørsel og kollektiv trafik.

Mød op og kom med din mening

Søndagsavisen Vestegnens område ligger i to regioner. Solrød og Greve kommuner hører til Region Sjælland, mens de øvrige otte kommuner - Høje-Taastrup, Albertslund, Glostrup, Rødovre, Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj - hører til Region Hovedstaden.

Ved valget den 21. november skal der vælges 41 medlemmer til regionsrådet i Region Hovedstaden, som dækker i alt 29 kommuner med 1,8 millioner indbyggere.

To af kandidaterne kan man møde til valgdebat tirsdag den 31. oktober fra kl. 19-21 i Glostrup Hallens restaurant, Stadionvej 80, 2600 Glostrup.

Det er den nuværende formand for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), og spidskandidat Martin Geertsen (V).

Så har du en mening om fx hospitalerne, om lægemangel på Vestegnen, om tilbud og behandling af psykisk syge, om den overordnede kollektive trafik, om ambulancen kommer hurtigt nok, om 1813 er den rigtige løsning, eller noget helt andet i Region Hovedstaden, så er det bare at møde op og stille spørgsmål.

Tæt på borgerne

Her i området har Region Hovedstaden ansvaret for to store hospitaler - Hvidovre Hospital og Rigshospitalet i Glostrup. På begge hospitaler er man lige nu i gang med omfattende udvidelser og renoveringer.

Regionen tager sig også af den psykiatriske behandling - både den akutte indsats, der kræver sengepladser, og den ambulante behandling i distriktspsykiatrien. Der er psykiatriske sengeafsnit i både Glostrup og i Brøndby/Hvidovre.

Regionen har stor indflydelse på den overordnede kollektive trafik. Regionen finansierer flere S-busser og natbusserne, og har desuden investeret i den kommende letbane på tværs af Vestegnen.

Region Hovedstaden er med andre ord en kæmpe stor »butik« med et årligt budget i omegnen af 38 milliarder kroner og 38.000 ansatte.

Langt den største enkeltpost er hospitalerne, hvor udgifterne ligger på 25,3 milliarder kroner. Praksisområdet - der omfatter de praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter og andre behandlere - har en årlig udgift på 6,6 milliarder kroner, og er den næststørste post.

Regionen løser en bred vifte af andre opgaver. Det er fx en række specialiserede undervisningstilbud, bo- og rehabiliteringstilbud til sindslidende, herberger, krisecentre og sikrede afdelinger for unge. Desuden er Region Hovedstaden engageret på en række miljø-, erhvervs- og vækstområder. Det gælder fx Greater Copenhagen, der er et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne, hvor målet er at skabe vækst og nye jobs i det samlede område.

Selv om regionen for mange kan synes lidt »fjern«, så løser regionen altså en række vigtige opgaver, som i høj grad er tæt på borgerne. Og til at styre det hele har man 41 politikere i regionsrådet - og de skal altså vælges 21. november.

Noget helt særligt for regionen er, at den ikke opkræver skatter - som det er tilfældet i kommunerne.

Regionens indtægter kommer fra staten, og delvis fra kommunerne, der medfinansierer en del af udgifterne, når kommunens borgere fx indlægges på hospitalet, har brug for sundhedstilbud og genoptræning.

Det er med andre ord umuligt at debattere skattelettelser eller det modsatte i regionsrådet. De økonomiske rammer bliver fastlagt en gang om året i forhandlinger mellem staten og Danske Regioner.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk