8. marts 2021
Professor, overlæge Thomas Benfield fra den infektionsmedicinske afdeling på Hvidovre Hospital: - Patienterne skal modtage den forebyggende behandling med lægemidlet inden for tre døgn efter de er konstateret coronapositive.
Professor, overlæge Thomas Benfield fra den infektionsmedicinske afdeling på Hvidovre Hospital: - Patienterne skal modtage den forebyggende behandling med lægemidlet inden for tre døgn efter de er konstateret coronapositive.
Foto: AHH Kommunikation
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvidovre først med forebyggende Covid-19-behandling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvidovre først med forebyggende Covid-19-behandling
Vestegnen - 27. januar 2021 kl. 09:55

Borgere med positiv test og særlig risiko for et alvorligt Covid-19-forløb får fremover tilbudt tre doser Remdesivir uden indlæggelse. Hvidovre Hospital er første hospital uden for USA, der tager metoden i brug, og tirsdag kom den første borger i behandling.

Som noget helt nyt i Europa tilbyder Hvidovre Hospital snart forebyggende Remdesivir til coronapositive patienter, som er i særlig risiko for et alvorligt Covid-19-forløb. Man er i risikogruppen, hvis man er over 60 år, kronisk syg eller svært overvægtig.

- Patienterne skal modtage den forebyggende behandling med lægemidlet inden for tre døgn efter de er konstateret coronapositive, siger professor, overlæge Thomas Benfield fra den infektionsmedicinske afdeling på Hvidovre Hospital.

Det er i virusfasen, at Remdesivir har en effekt, forklarer Thomas Benfield. Hvis patienten udvikler symptomer på aktiv sygdom - såsom åndenød og feber - er patienten nået til den såkaldte »inflammationsfase« - og så er der yderligere lægemidler, eksempelvis binyrebarkhormon, som også skal tages i brug.

Thomas Benfields team kontakter smittede i risikogruppen via e-Boks, hvorefter de har lov at ringe dem op og tilbyde den forebyggende behandling. Behandlingen sker i dagtimerne i corona-vurderingsklinikken, hvor patienter over tre dage skal modtage stoffet via en nål i armen.

Remdesivir er fortsat centralt i Covid-behandlingen

WHO har udtalt, at de ikke anbefaler Remdesivir til behandling af patienter med Covid-19, da det ikke kan påvises bredt, at medicinen forbedrer ens overlevelsesmuligheder.

Lægemiddelstyrelsen har dog i november meddelt, at behandlingen med det antivirale lægemiddel, oprindeligt udviklet til behandling af leversygdom, fortsætter i Danmark, på samme måde som det er tilfældet i resten af Europa.

- Man skal huske på, at WHO har 200 medlemslande med meget forskellige sundhedsbudgetter. Derfor er det ofte en meget anderledes hospitalsvirkelighed med et helt anderledes sundhedsbudget, de også skal tage hensyn til, siger Thomas Benfield.

- Vi bruger Remdesivir, fordi det forkorter indlæggelsestiden. Og i en bestemt undergruppe forbedrer det overlevelsen, nemlig den gruppe patienter, der er indlagt med lungebetændelse og har behov for ilt. Og det er den effekt, vi også håber at få gavn af i det her forsøg, siger Thomas Benfield.

Europæisk premiere på Hvidovre Hospital

Den forebyggende behandling har europæisk premiere på Hvidovre Hospital i denne uge.

- Der er ikke ret mange erfaringer med behandlingsformen endnu. Lige nu er der kun omtrent 100 borgere i USA, der har fået den forebyggende behandling, siger Thomas Benfield.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?