21. april 2021
Kommunen uddeler en særlig frøblanding til borgerne.
Kommunen uddeler en særlig frøblanding til borgerne.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her kan borgerne hente blomstereng hos kommunen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her kan borgerne hente blomstereng hos kommunen
Vestegnen - 07. april 2021 kl. 10:56

Fra midten af april vil borgere, foreninger, ejendomsselskaber, institutioner og andre kunne hente gratis poser med frøblandingen »Hvidovre Blomstereng«, så flere steder i byen kan komme til at blomstre.

I flere år har Hvidovre Kommunes vej -og parkafdeling sørget for blomstrende rabatter og bede med vilde blomster, og i 2019 blev kommunen certificeret som bi-venlig kommune. På det tidspunkt var over 1 hektar af kommunens arealer plantet til med bi- og insektvenlige blomster - og nu vil kommunen gå skridtet videre.

- Vi inviterer nu alle, der har lyst til at være med - borgere, ejendomsselskaber, foreninger, institutioner og andre - til at så vores særlige Hvidovre-frøblanding på de arealer, som de råder over, fortæller borgmester Helle Adelborg.

- Alle kan gøre noget, og sammen kan vi meget, så nu skal vi sammen få Hvidovre til at blomstre endnu mere, til gavn for både mennesker, insekter, fugle- og dyreliv, tilføjer Helle Adelborg.

Borgerne vil fra den 16. april kunne hente en gratis frøpose på bibliotekerne, og foreninger og institutioner vil også få en invitation til at bidrage til det store så-projekt.

Hvidovre er som flere andre danske kommuner med i konkurrencen om at blive »Danmarks vildeste kommune«, og Hvidovre-frøblandingen passer som fod i hose til målsætningen om at gøre Hvidovre vildere.

- Men faktisk kom idéen til vores egen lokale frøblanding for nogle år siden, og frøposerne skulle have været uddelt på et borgermøde om klima sidste forår. Men på grund af corona blev det aflyst. Så denne sommer skal vi sammen få Hvidovre til at blomstre mere end nogensinde før. I kommunalbestyrelsen håber vi, at den fælles indsats sætter varige spor, så biodiversitet kommer til at stå højt på dagsordenen også i de private haver. At skabe mere plads til liv og mangfoldighed for planter, insekter og dyr er en vigtig del af indsatsen for at bremse klimaforandringerne. Og så bliver man altså også så glad af alle de blomster, lyder det fra borgmesteren.

Frøblandingen »Hvidovre Blomstereng« er sammensat af frø fra planter, som passer godt til jordbundsforholdene i Hvidovre. Det er blandt andet akeleje, fingerbøl, røllike, slangehoved, bibernelle, brudeslør, engnellikerod, fjernellike, forglemmigej, gyldenlak, hjulkrone, hvid okseøje, hørblomst, kornblomst, valmue, morgenfrue, moskuskatost, ridderspore, studenternellike og svaleurt.

Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?