5. august 2021
Mads Raaschou, formand for DI Dansk Byggeri i Hovedstaden, mener, at manglen på arbejdskraft holder opsvinget tilbage.
Mads Raaschou, formand for DI Dansk Byggeri i Hovedstaden, mener, at manglen på arbejdskraft holder opsvinget tilbage.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her er der især mangel på medarbejdere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her er der især mangel på medarbejdere
Vestegnen - 13. juli 2021 kl. 19:10

Hvidovre er en af de kommuner i hovedstadsregionen, hvor virksomhederne har haft størst mangel på medarbejdere i det seneste år. Det viser en rundspørge fra Dansk Industri. Ballerup og Glostrup har også været hårdt ramt, mens de har haft det lettere i bl.a. Vallensbæk.

I Hvidovre er det 36 procent af virksomhederne, der forgæves har søgt efter medarbejdere.

Artiklen fortsætter under faktaboksen
Måtte fyre folk

Under coronakrisen måtte rigtig mange virksomheder fyre folk. Men knap er krisen ovre før manglen på medarbejdere er udtalt igen - hovedstaden er ramt hårdt, men dog samlet mindre end resten af landet. ifølge Dansk Industri (DI) bliver det næppe bedre foreløbigt.

- Det er voldsomme tal, som allerede nu giver store problemer for virksomhederne. Desværre ser det ud til, at det kun bliver værre i de kommende år. Hovedstaden står på spring til et økonomisk opsving efter coronakrisen, men uden adgang til flere medarbejdere ingen vækst, siger Mads Raaschou, formand for DI Dansk Byggeri Hovedstaden.

Reformer nødvendige

Han opfordrer til politiske reformer, der eksempelvis kan skaffe flere både unge og voksne ind på erhvervsskolerne, give bedre muligheder for at hente international arbejdskraft eller på anden måde skaffe flere medarbejdere.

- Rigtig mange virksomheder kan ikke tage flere opgaver ind - de må sige nej til ordrer. Det holder opsvinget tilbage, og hvis vi skal forhindre, at mangel på medarbejdere står i vejen for vækst, så må vi have hjælp fra Christiansborg, siger Mads Raaschou.

Generelt for hele Danmark er det virksomheder tæt på de store byer, som har færrest problemer med at finde medarbejdere, og hovedstadskommunerne ligger da også generelt bedre end resten af Danmark.

Samlet er det 25,5 procent af hovedstadens virksomheder, der forgæves har forsøgt at hyre arbejdskraft. På landsplan er det 31,2 procent i gennemsnit.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?