28. september 2021
Der kommer sus i heltekapperne, når Legeheltene inviterer de indlagte børn på Hvidovre Hospital med til Helteløb. Foto: Børneulykkesfonden
gallery icon

Se billedserie

Der kommer sus i heltekapperne, når Legeheltene inviterer de indlagte børn på Hvidovre Hospital med til Helteløb. Foto: Børneulykkesfonden
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Helteløb blandt hvide kitler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helteløb blandt hvide kitler
Vestegnen - 26. juli 2021 kl. 06:51

På onsdag den 28. juli inviteres indlagte børn på Hvidovre Hospital med til Helteløb sammen med Legeheltene. Her skal der både hoppes, kravles og løbes, når børnene iklædes heltekappe- og maske i alle regnbuens farver.

Når sommerferien rammer, fortsætter hverdagen på hospitalerne for de børn, der er indlagt. Legeheltene, der til daglig sørger for bevægelse og aktiv leg til de indlagte børn, holder dog ikke ferie. I sommerferien fortsætter den aktive leg for børnene nemlig, når Legeheltene inviterer til Helteløb i den kommende uge på Hvidovre Hospital.

Et frirum fra sygdom i ferien

Helteløbet er ikke et løb, der handler om at komme først. Det handler om at have det sjovt samtidig med at få bevæget hele kroppen. Når Legeheltene tager de indlagte børn med på Helteløb, skal børnene nemlig igennem en række bevægelsesaktiviteter. Måske byder ruten på, at man pludselig skal ned på alle fire og gå som en løve, eller også skal man hoppe som en kænguru. Formålet er at få børnene op af hospitalssengene og give dem et frirum fra sygdommen, udtaler Henriette Madsen, generalsekretær i Børneulykkesfonden, der står bag Legeheltene:

- I sommerferien kan mange af de indlagte børn opleve, at deres venner skal på ferie og lave sjove aktiviteter med deres familie. Desværre er sommerferie ikke altid lig med sjov for de indlagte børn. Derfor inviterer vi børnene med til Helteløb i sommerferien sammen med Legeheltene. Frirum fra sygdommen er alle dage nødvendigt, men især i ferierne er det vigtigt, at børnene også har noget at glæde sig til. Og det håber vi, vores Helteløb kan bidrage til, siger Henriette Madsen.

Efter de indlagte børn har deltaget i Helteløbet modtager de et flot diplom.

Stemmer du til kommunalvalget i år?